0 kommentarer

Et kinesisk liv, bind 1. Faderens tid : 1950-1976 af Kunwu Li og P. Ôtié

af d. 23. september 2018
Info
 
Sideantal

254

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7105-208-4

Originaltitel

Une vie chinoise, Le temps du père, kunstner: Kunwu Li ; oversætter: François-Eric Grodin ; redaktører: Carsten Søndergaard, Jens Udgiver

 

En stor, stærk og levende selvbiografisk tegneserie der mageløst fører os gennem kinesisk historie fra Mao Ze Dong tog magten og indtil han dør i 1976.

Li kommer til verden i 1956. Formand Mao er i kinesernes en øjne en alvidende leder, de vil følge blindt med rigets kommende storhed, så da Mao bebuder at kineserne skal deltage i ’det store spring fremad’, går folket i en decideret rus. Opgaven er at skaffe træ og andet brændbart til landets esser, så man kan smelte malm og overgå amerikansk stålproduktion. Snart er der ingen træer længere, der er intet at fyre med i de fattige hjem da kulden kommer, og der er noget at spise, for selv afgrøderne på markerne er blevet brugt som brændsel i det store spring.

Formand Mao indser hvordan tingene står til ude på landet (eller også er han hamrende ligeglad, og hans motivation en helt anden), og han bebuder en ny strategi: nu er det kulturrevolutionen der gælder. Ingen må pynte sig, have afvigende frisyrer, eller stikke værdier til side. Det medfører et omsiggribende stikkeri, hvor forældre må værge sig mod deres egne børn, for at børnene ikke skal stikke forældrene. Lærerne i skolen står pludselig til ansvar for overfor eleverne, gamle autoriteter falder til jorden i et altopslugende angiveri. Mao følger dette vanvid op med en ordre om at byboerne skal søge uddannelse ’hos folket’ på landet, så der i byerne er et hav af børn der ikke har nogen voksne at støtte sig opad. Der var ingen lærere i skolerne, ingen forældre derhjemme, for de var rejst til en anden egn for at lære af bønderne. I mere end tre år står børnenes uddannelse og udvikling derfor i stampe.

Et spørgsmål lades ubesvaret, for hvordan det kan lade sig gøre at tegne en historie som denne i et Kina hvor det stadig er strafbart at kritisere Mao eller hans store idéer (det store spring og kulturrevolutionen), fremgår ikke af denne udgivelse, heller ikke af forordet, som ellers sætter tegneserien i en historisk ramme.

Tegnerens oplæring og arbejde som propagandategner er meget tydelig, når figurerne indleder det store spring, eller når børnene stikker de voksne som folkets fjender. Li bruger en meget levende streg og kan samtidig slå om i naturtro gengivelser af formand Mao, som han formodentlig har brugt det meste af sin professionelle karriere på at tegne.

Jeg kan kun anbefale ”Et kinesisk liv”, den er enormt lærerig omkring kinesisk historie og kultur.

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter