0 kommentarer

Et helt nyt liv af Lisa Genova

af d. 12. oktober 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

321

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7079-146-5

Originaltitel

Left Neglected

 

Hun har for travlt. Arbejder 80 timer om ugen, samtidig med at hverdagen med 3 små børn skal fungere. Hvert minut skal udnyttes, har man 5 minutter kan man lige nå at besvare en mail, sende en sms, foretage en opringning. Sarah spilder aldrig sin tid. Hun er et udpræget konkurrencemenneske, og der skal være tjek på tingene. Men en dag går det galt, da hun lige skal foretage en opringning fra sin mobiltelefon, mens hun er i bilen på vej til arbejde. Hun vågner op på et hospital efter bilulykken med en hjerneskade. Og må indse, at det tager tid at komme sig – hvis hun nogensinde kommer sig helt.
Hendes mor – som hun ikke haft megen kontakt med – dukker op for at hjælpe hende, men Sarah har slet ikke lyst til at få hjælp af sin mor. Gamle ubearbejdede følelser kommer frem, og det tager lang tid for mor og datter at få talt om det der skete i barndommen – og for Sarah at tilgive.

Det er en dejlig livsbekræftende bog om at indse, at man godt kan have et liv uden et presstigefyldt job med en høj indtjening, så der er råd til et dyrt hus, feriehus i bjergene, barnepige mv. Sarah bliver tvunget til at stoppe op og tage sit liv op til revision – det indebærer også at hendes mand, Bob, må revurdere sit arbejdsliv, ja, det betyder ændringer for hele familien.

Lisa Genova har en ph.d. i neurovidenskab, hvilket giver hende de faglige forudsætninger for at skrive om hjerneskader, så det bliver vældig troværdigt. I “Stadig Alice” fulgte vi en kvinde, der led af Alzheimers, og det gik kun en vej: ned ad bakke. Også i denne bog er hovedpersonen en kvinde med en hjerneskade, men her er der håb – genoptræning og Sarahs jernvilje til at blive som før, gør det til en dejlig bog med en god afslutning. Selv om ikke alt er rosenrødt. Det er let at identificere sig med Sarah, som man kommer til både at beundre og holde af. Det er på mange måder en rørende bog, som påvirkede mig følelsesmæssigt. Den er dog også fyldt med humor – morsomme scener og Sarahs selvironi får en til at smile højt undervejs.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter