0 kommentarer

Et dukkehjem af Henrik Ibsen

af d. 12. marts 2012
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

73

Udgivet

2006

ISBN

87-00-85742-4

Originaltitel

Et dukkehjem

 

I forordet til denne udgave af ”Et dukkehjem” skriver Thomas Bredsdorff, at Ibsens originalitet og hans revolutionerende fornyelse af europæisk teater, først og fremmest findes i det man kalder underteksten, et begreb som betegner det, der, populært sagt, ‘står mellem linjerne’. Ibsen fandt en metode til at gøre det sagte og det usagte lige nærværende og på en gang lade den talte tekst og dens, ofte dystre, understrøm fremstå lige tydeligt, sådan at man som læser eller tilskuer, hele tiden måtte være bevidst om et dobbeltlag i handlingen. Rent teknisk er det både yderst raffineret og meget effektfuldt. Det ses f.eks. når to personer, der lader til at være engagerede i en samtale, faktisk taler forbi hinanden, og måske reagerer for stærkt, eller ikke reagerer stærkt nok, på det der bliver sagt, fordi de er optaget af egen tale eller af egne tanker. Ligeledes er de korte, men for handlingen afgørende, regibemærkninger ofte tegn på, at noget vigtigt er på færde i underteksten.

”Et dukkehjem” er stykket, hvor denne nye skrivemåde slog igennem, og det er sammen med Peer Gynt, Ibsens mest kendte værk. Selv de, der ikke har læst det eller set det opført, vil, for de flestes vedkommende, have hørt om det på et eller andet tidspunkt i deres liv og i det mindste kende titlen. Dette er ikke uden grund. For ud over at det har en central placering i forfatterskabets udvikling, er det, i egen ret og løsrevet fra litteraturhistoriske overvejelser, et fremragende værk.

Nora er gift med Helmer. De har tre børn og alt er tilsyneladende godt i deres liv. Helmer har netop fået stillingen som direktør i Aktiebanken og fremtiden tegner lys og sorgløs. Men tingene er selvfølgelig ikke hvad de ser ud til og allerede inden tæppet går op til første akt, har den afgørende hændelse fundet sted, der udløser det endelige opgør: Velmenende, men uden at indse konsekvenserne, har Nora begået en kriminel handling, der, hvis afsløret, kan ødelægge ægtemandens karriere og styrte deres liv i grus. Det er denne handling der definerer stykkets undertekst og præger alt hvad der siges og gøres med en særegen, ofte urovækkende, spænding. Men det er også denne handling, der i sidste ende leder til Noras personlige frigørelse og triumf.

Der noget sært opløftende over Ibsens indignerede kritik af ægteskabet og hans idealistiske påberåbelse af individets ret til et værdigt liv, som det kommer til udtryk i dette stykke. Selv om det er nok så alvorligt og rørende, føler man sig opildnet og man kan næsten ikke andet end at glæde sig på Noras vegne.

Velskrevet og mesterligt godt skruet sammen, dirrende i sin skæbnesvangre hverdagsdramatik, er ”Et dukkehjem” stadig en stor oplevelse og alle, der endnu ikke har læst eller set den, rådes hermed til at få det gjort.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter