0 kommentarer

Et andet syn af George D. Shuman

af d. 20. april 2012
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

304

Udgivet

2010

ISBN

978-87-7677-180-5

Originaltitel

Second Sight

 

Så er Sherry tilbage. Denne gang på Mount Tamathy, hvor hun prøver at udrede begivenhederne omkring en vis hr. Thomas Monahan, som i mange årtier har været beboer på egnens sindssygehospital. For det viser sig, at Monahans oplevelser der, som nabo til et militæret forsøgscenter, har en forbindelse til den stråling som Sherry mange år senere udsættes for. Den stråling, som på mirakuløs vis giver hende synet tilbage, men til gengæld sløver så mange af hendes andre sanser, at hun lader sig selv blive udsat for stor, livstruende fare og manipulation.

For hvor man i krigens tid og på forsøgscenteret blot var novicer ud i manipulation med forsøgspersonernes tanker, har man nu hos Case & Kimble videreudviklet teknologien så den beherskes let, elegant og uigennemskueligt. Og denne viden vil de gå langt for at beskytte.

“Et andet syn” er den sidste bog i serien om Sherry, der er i stand til at “se” folks erindringer. Det viser sig lykkeligvis at hun kan meget mere. Hvor Sherrys rolle i den sidste bog “De fortabte piger” var diffus, er det her helt anderledes klart, hvor meget hun og den trofaste ven Mr. Brigham betyder for opklaringen af Mr. Monahans død og tolkningen af hans tidligere oplevelser.

Sherry går fra at være jægeren til at blive det jagede vildt. Hun må bruge alle sine særlige evner i den hæsblæsende kamp for at afsløre den forbrydelse hun selv næsten bliver offer for.

“Et andet syn” er en hurtig, medrivende krimi. Den er hurtigt læst, for man har ikke lyst til at lægge den fra sig, inden Sherry atter kan sove trygt om natten, uden at man frygter at hun bliver offer for en psykopats vanvittige handlinger.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter