0 kommentarer

Et andet sted af Signe Langtved Pallisgaard

af d. 22. august 2014
Info
 
Sideantal

235

Udgivet

2014

ISBN

978-87-11-37647-8

 

Anna er studerende og lever et godt, men for mig at se alligevel meget ensomt, liv med sin mand Mattis og sin lille datter Selma indtil hun – måske tilfældigt på en rejse til Norge (for at redde sin brors ægteskab) – møder en gammel ven Alexander som “tænder” hende over alle grænser. Så meget, at hun ofrer sin gode, stabile tilværelse for ham, hvilket hun nok set i bakspejlet, ikke skulle have gjort, da han ikke har styrke eller vilje nok til at gøre det samme for Anna. Bogens tema er trivielt og måske noget usammenhængende, og tragedien som rulles op til sidst i bogen, har egentlig ikke noget med de øvrige facetter i bogen at gøre, bortset fra at den måske retfærdiggør forældrenes noget underlige og afventende holdning til Anna.
Annas faste holdepunkt i livet har været den stærke mormor Oldingen, et forhold som måske med held kunne have givet bogen mere “krop”, men det beskrives kun meget sporadisk og mest da Oldingen ligger for døden.

Bogen er en debutbog fra forfatteren, og jeg kunne håbe, der vil være lidt mere gods i en eventuel efterfølger, idet jeg finder den en smule intetsigende og triviel. Det er som om forfatteren leder efter noget, som virkelig kan give romanen indhold, hvilket slutningen skulle være med til, men i min verden, hænger den ikke helt sammen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter