0 kommentarer

Espalier af Annemette Kure Andersen

af d. 20. juni 2012
Info
 
Sideantal

55

Udgivet

1993

ISBN

87-418-6708-4

 

Vi danskere har lånt ordet espalier fra det franske ‘espalier’. Dette ord stammer til gengæld fra latin ‘spatula’ (skulder). Ligesom man kan give folk en hjælpende hånd, kan man låne dem en skulder, som de kan støtte sig op af.

Et espalier, et gitterværk, bliver således her i digtsamlingen noget, der kan assistere mennesket i den vanskelige opgave det kan være at manøvrere i det moderne samfund. Eller rettere; Gid gitterværket var der.

For centralt i digtene er det, at hovedpersonen mindes en svunden tid, hvor alt var mere ligetil. Men som Annemette siger i ‘Hjemvendt’:

“Stemmens ekko / vender ikke / tilbage”

Hvor tiden før var ukompliceret finder hovedpersonerne sig nu i et uoverskueligt dødvande, hvor de mangler de mest essentielle værktøjer for at klare sig på fornuftig vis i livet. Som i ‘Syersken’:

“Hvidt væv rives / fra hænder og øjne / Hun bærer sorgen / i sorte klæder”

Grundstemningen i ‘Espalier’ er trist og trøstesløs. Meget få af digtene levner håb om en rosenrød fremtid, endsige, nutid. I stedet er individet overladt til sig selv. En eksistentiel ensomhed som end ikke samværet med andre mennesker lader til at kunne bryde. Som i ‘Dialog’:

“Kunne linien løftes / til sang og kunne formen / fastholde farven ville / billedet være hvidt af / stilhed”

Hvad er det, der gør, at en samling digte med en sådan modløshed og trøstesløshed alligevel virker smuk og beroligende?

For mig er det Annemette Kure Andersens fantastiske talent til at sætte få ord sammen til et meget større billede. Et billede, der rummer så mange følelser at det virker utroligt at hun hele samlingen igennem kan overholde den meget stringente form digtene er underlagt. Den stringente form virker på ingen måde hæmmende eller frustrerende på læseren, det er nærmere fascinerende, ja uoverordentligt betagende, at digtende trods formen giver anledning til så mange associationer og stemninger, at det efterlader én med en kæmpe klump i halsen.

På mig gjorde det så stort indtryk at genlæse digtene her knap 20 år efter udgivelsen, at jeg har set mig nødsaget til at finde et eksemplar selv, så fascinationen over en sådan sproglig mestring kan hentes frem fra tid til anden.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter