0 kommentarer

Es war ein harter Kampf um meine Erinnerung af Margrit Schiller

af d. 27. marts 2015
Info
 
Sideantal

272

Udgivet

1999

ISBN

3894581816

Originaltitel

Es war ein harter Kampf um meine Erinnerung

 

Margrit Schiller er tidligere medlem af terrorgruppen Rote Arme Fraktion.

Selvbiografien er ikke et opgør med fortiden. Margrit Schiller skriver tværtimod, at kampen mod den skæve verdensorden er nødt til at fortsætte.
Hun forsøger ikke at distancere sig selv i forhold til sin RAF-fortid, og hun søger ingen retfærdiggørelse. Margrit Schiller står 100 procent ved sin fortid.

Schiller er i dag 67 år og bor i Uruguays hovedstad, Montevideo. Fra 1973 til 1979 sad den tidligere psykologistuderende i fængsel for sin tilknytning til RAF, som forbundsrepublikken juridisk betegnede som en kriminel sammenslutning. Margrit Schiller blev desuden dømt for ulovlig våbenbesiddelse og dokumentfalsk.

Margrit Schiller blev anholdt af politiet i Frankfurt am Main i 1972. Hun var med, da den inderste kerne i Baader-Meinhof-gruppen i 1971 skød en politimand ned på åben gade i Hamborg, men det lykkedes aldrig anklageren at bevise, at hun direkte havde taget del i mordet.
Hun sultestrejkede, mens hun sad i fængsel i Lübeck. Og da hun gav op efter godt to måneder, blev hun i de øvrige RAF-medlemmers øjne betragtet som en forræder. Efter afsoningen søgte hun politisk asyl på Cuba. Her blev hun gift og fik to børn.

Schiller fortæller i bogen, hvorfor hun blev draget af Rote Arme Fraktion: ”Ulrike Meinhof og Andreas Baader var direkte og konsekvente, og de stillede spørgsmålstegn ved ting, som jeg aldrig havde været vant til. Efter mødet med dem gik det op for mig, hvordan jeg var blevet holdt hen med løgn og hykleri i min trygge, borgerlige opvækst. Jeg ville være med i kampen for en bedre verden”. Hun kom fra et borgerligt hjem i Bonn, hvor moren var CDU-medlem af byrådet. Faren var major inden for den militære efterretningstjeneste.

På et tidspunkt gjorde hun dog op med den fanatisme, hun oplevede hos RAF. ”Jeg har aldrig slået ihjel i min kamp mod det kapitalistiske system. Jeg kunne simpelthen ikke. RAF var som en autoritær familie, og her var koldt. Jeg opdagede først langt henne i forløbet, hvor ensom jeg var blandt de andre”, skriver Margrit Schiller.
Hun fandt pludselig sig selv i noget, hun ikke ville være med i: En verden med vold og våben. Omvendt blev hendes had til staten først rigtig vakt, da hun sad isoleret i sin celle.
”De, der har den politiske magt i verden i dag, er stadig parate til at bruge vold for at nå deres mål. Det finder jeg afskyeligt, og det er den politiske magtelite, der er den store forbryder”, siger Margrit Schiller med uforfærdet styrke.

Hendes kommunistiske og anarkistiske overbevisning har ikke ændret sig, siger hun. Der er stadigvæk nok af uretfærdighed at kæmpe for i verden, mener hun.
Hun er dog ikke længere medlem af hverken politiske partier eller grupperinger, men har siden sin løsladelse været aktiv feminist. Og så har hun i mange år taget del i kampen for frigivelse af det, hun kalder ”politiske fanger”.

Bogen giver et overbevisende indblik i, hvordan en terrorist tænker og ikke blevet mindre aktuel med årene.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter