0 kommentarer

Erling & Onkel Theo af Bud Grace

af d. 22. februar 2015
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

48

Udgivet

1993

ISBN

87-90002-00-8

Originaltitel

Ernie

 

Det var en glædelig nyhed da forlaget Zoom i 2014 valgte at genoptage serien Erling, der har ligget i hi siden midten af 90’erne. Dengang udgav samme forlag fem albums med den gale serie, tegnet af den amerikanske fysiker Bud Grace. Midt i en karriere som anset videnskabsmand fandt Grace sig pludselig kaldet til at tegne tegneserier, og ligeså absurd den oprindelseshistorie lyder, ligeså absurd er serien. En serie der ikke skal læses for pointer eller punchlines, men for netop absurditeten. Derudover ligger seriens styrken i miljøet, personerne og situationerne, hvor Grace sagtens kan digte videre på en pløkåndssvag hændelse i flere uger. Sammenhængen er svær at få med hvis serien følges i en avis, hvorfor Erling bør nydes på albumform.

Kun Jacob Martin Strids serie ”Strid” der kørte for år siden i politiken, kommer op på samme gakkede højder som Erling. I Erling er der dog ikke klippet fotokopierede politikerfjæs ind. Til gengæld er Grace en mester når der skal placeres håbløse personer i ditto tåbelige situationer.

I dette første bind i den gamle 90’er serie, møder hovedpersonen Erling en galning, hvis udseende minder en del om en mentalt forstyrret messias, der vil flyve over Aggersund broen i en båd. Det går galt, hvorefter han tager turen som kanonkonge, men ender i en ensom ældre kvindes lejlighed, hvor han tilbageholdes svært medtaget, som substitut for kvindes for længst afdøde mand. Andetsteds går Erling i kloster for at undgå ægteskab. Klosterturen indleder den mest ulogiske tour de absurditet, så original og bindegal at det er komplet umuligt at redegøre for. Man undres, nærmest på hver eneste side.

Store emner behandles med en underspillet misforstået videnskabelighed, hvorfor det lykkes fuldstændigt at undergrave begrebet filosofi i en ubehageligt gennemtænkt dialog. Erling og blækspruttehånddukken Hr. Sprutte diskuterer tilstanden sovende/vågen, og debatten er kørt vildt af sporet før den overhovedet er startet.

De første fem bind kan (OG SKAL!) købes knusende billigt i Faraos Cigarers netshop.

Lån tegneserien på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter