0 kommentarer

Ensomhedens fæstning af Jonathan Lethem

af d. 28. februar 2008
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

518

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7955-059-9

Originaltitel

The Fortress of Solitude

 

Jonathan Lethem har med ‘Ensomhedens fæstning’ begået noget så sjældent som en vellykket moderne roman, som er både underholdende og eftertænksom. Hovedpersonen Dylan Ebdus er en hvid dreng i 1970’ernes Brooklyn, New York. Vi følger hans færd gennem livet de næste ca. 25 år og især venskabet med den sorte Mingus Rude, fra opvæksten i et altovervejende sort kvarter til livet som journalist i Californien.

Som fornavnene antyder, spiller musik en relativ stor rolle i bogen, men tematikker omkring tegneserier og graffiti er også vigtige. Bogen skal dog ikke anses som en ‘drenge’ roman, især fordi de altovervejende temaer er almene: identitet, isolation og sociale relationer. Med referencer til den overordnede samfundsudvikling som den udtrykker sig i f.eks. musikken, samt Dylans overvejelser om disse, ‘krydsklipper’ Lethem mellem et makro og mikro niveau – et eksempel er sangen”Play that funky music, White boy” som selvfølgelig analyseres løbende i bogen, men som også har mere konkrete betydninger for Dylan.

Romanen er til dels selvbiografisk, men Lethem beviser her, at opvæksten ikke har gjort større skade på ham, end at han har formået at skabe en modig fortælling om menneskelige grundvilkår – udviklingen fra barndommens kollektive fællesfølelse til ‘ensomhedens fæstning’.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter