0 kommentarer

Englen Esmeralda af Don DeLillo

af d. 8. november 2012
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

261

Udgivet

2012

ISBN

978-87-92494-45-0

Originaltitel

The angel Esmeralda

 

Don DeLillo er sammen med Philip Roth og Paul Auster blandt USAs betydeligste forfatterstemmer. DeLillos romaner kaldes ofte profetiske, fordi de tilsyneladende forudser hændelser, der først indtræffer år senere. Sandt er det i hvert fald, at manden bedre end de fleste formår at trænge ind i sjælen på sin samtid og blotlægge den til almindelig beskuelse og undren.

“Englen Esmeralda” er en samling af ni noveller skrevet over 32 år. Dramaturgisk flakser de hid og did, men den røde tråd er velsagtens, at det er fortællinger om helt almindelige hverdagsamerikanere anbragt i usædvanlige situationer. Sårbarheden, ensomheden, de overraskende erkendelsesglimt har disse helt igennem forglemmelige mennesker til fælles, uanset hvor bizarre omstændigheder de befinder sig i. Måske er det DeLillos måde at fortælle os, at vi dybest set alle er i samme båd, for inderst inde er det kun marginaler, der adskiller den succesfulde fra fiaskoen, den muntre fra den misantropiske.

At store forfattere ikke altid er på toppen, demonstreres tydeligt i dette skrabsammen af løsrevne noveller fra årene 1979-2001. De bedste af historierne er fremragende og legitimerer trods alt udgivelsen; de ringeste kan stadig læses med udmærket udbytte, for selv på småsløje dage er DeLillo en bedre forfatter end femoghalvfems procent af sine kolleger.

Titelnovellen, “Englen Esmeralda”, er gribende. Smukt skrevet, flot komponeret, dybt inspireret – den emmer af en indre nødvendighed, som de fleste af de andre fortællinger savner.

Den gamle nonne starter dages ritualer ved daggry med at trække rullegardinet op: “Det er verden derude, små grønne æbler og smitsomme sygdomme.” Og videre: “Hun knælede i sin hvide natkjoles folder, stof vasket uendeligt mange gange, pisket af hvirvlende sæbe, så det det nu var bruskagtigt stift. Og kroppen indenunder, den ranglede ting hun bar gennem verden, mestendels kridhvid, og plettede hænder med fremstående årer, og kortklippet hår der var tyndt og hørgråt…” Og videre: “Bøn er en praktisk strategi, en måde hvorpå man opnår en midlertidig fordel på Syndens og Tilgivelsens kapitalmarked.”

Søster Edgar bringer mad ud til de mest sølle eksistenser i Bronx, dem, for hvem alt håb for længst er ude, hvis de da nogen sinde har haft noget. Børnedødeligheden er massiv, og en behjertet grafittimaler afbilder de mange bortgåede sjæle som blå og lyserøde engle på en stor mur, komplet med fornavn, fødselsdata og små karakteristika. En dag får søster Edgar øje på en lille, vilter pige, der lever livet farligt blandt kanyler og murbrokker, narkomaner og voldtægtsforbrydere. Esmeralda…

I en anden fortælling er vi ombord på Tomahawk II, et rumfartøj, der cirkler omkring jorden og betragter Tredje Verdenskrig ovenfra. Ydre drama er fuldkommen fraværende, hvilket giver desto bedre plads til et lille, desillusioneret smil over en af astronauternes refleksioner: “Forbuddet mod atomvåben har gjort verden til et sikkert sted for krig.” Skrevet i 1983, men om muligt mere aktuelt i dag.

En ung løber overværer en kidnapning i Central Park og kæmper for at interessere sig for hændelsen. Men dybest set ønsker han bare at afslutte løbeturen planmæssigt og ikke gøre en alt for dårlig figur over for en midaldrende dame fra hans ejendom, som er ham ret ligegyldig, men som han trods alt kender en smule.

DeLillo i en nøddeskal.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter