0 kommentarer

Englemagersken af Camilla Läckberg

af d. 26. april 2012
Info
 
Sideantal

398

Udgivet

2012

ISBN

978-87-7108-611-9

Originaltitel

Änglamakerskan

 

Denne gang har Erica researchet på en gammel forsvindingssag fra lokalområdet.
Tilbage i 1974 forsvinder en hel familie sporløst midt i deres påskefrokost på den lille ø Valö ud for Fjällbackas kyst. Tilbage er kun den 1-årige Ebba og det er uvist om resten af familien er forsvundet frivilligt eller de har været offer for en forbrydelse. Erica har altid været draget af historien om familien, og nu er den voksne Ebba vendt tilbage til Valö. Ebba og hendes mand Mårten er gået i gang med at istandsætte den gamle drengekostskole, som Ebbas far bestyrede dengang. Ebba og Mårten har mistet en søn og forsøger at bearbejde deres traume ved hårdt arbejde.

De har dog kun været på øen i kort tid, da en påsat brand næsten koster dem livet. Ericas interesse er straks vakt og hun forsøger spændt at løse gåden om hændelserne nu har forbindelse til hvad der dengang skete med Ebbas familie.

Som i de tidligere bøger er det skønt igen at følge Erica, Patrick og betjentene på Tanumshede politistation. Der er dog mange “udenoms” personer i denne bog og mange tilbageblik i tiden og det generede formentlig min læsning lidt. Jeg blev i hvert fald ikke lige så grebet af bogen som de tidligere. Samtidig blev jeg også en overgang noget irriteret over nogle af Ericas handlinger som i mine øjne er fuldstændig utilgivelige. Dog er det alt i alt en god gennemsnitsbog af Camilla Läckberg, og jeg er absolut også blandt hendes læsere, når næste bog i serien udkommer.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter