0 kommentarer

Engle & dæmoner af Dan Brown

af d. 4. juli 2014
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

448

Udgivet

2004

ISBN

87-990157-1-4

Originaltitel

Angels and Demons

 

Dan Brown har med “Engle og dæmoner” begået en fængslende roman fyldt med spænding, en række brutale mord, hemmelige selskaber og forræderi, der vældig effektivt opretholdes ved korte kapitler, der gør, at man næsten er nødt til at læse videre for at se hvordan det ender. Spekulation eller oprigtig skrivekunst? Jeg er ret ligeglad, for symbolforskeren professor Langdon og hans hjælper, den kønne italienske forsker Vittoria Vetra, begiver sig sammen med læseren ud på en underholdende rejse fra forskningsinstituttet CERN i Schweiz til Rom og Vatikanet.

Romanen befinder sig i spændingsfeltet mellem religion og videnskab, og behandler de store temaer som universets oprindelse og den århundreder år gamle strid mellem tro og videnskab på en bemærkelsesværdig oplysende populærvidenskabelig måde, og kombinerer det med en del fascinerende kirke- og kunsthistorie, som de fleste kulturelt interesserede turister ville kunne drage fordel af. Pressens funktion i samfundet spiller også en ikke ubetydelig rolle i plottets udfoldelse, og således tegnes et skarpt, om end måske lidt karikeret, omrids af det moderne samfund, men overdrivelse fremmer jo forståelsen. Man skal høre sandheden fra fulde folk og børn, siger et ordsprog, og romanen lægger sig vel et sted imellem dem.

Altså fiktion, selvom der gøres et større arbejde ud af at gøre det realistisk, men god fiktion skal jo netop virke overbevisende og virkeligt. Det undermineres dog af en række irriterende fejl, som at Piazza Navona skulle være mennesketom ved midnatstid, og at et slagsmål på liv og død i Berninis fontæne midt på pladsen ikke ville tiltrække opmærksomhed. Altså, jeg har selv været der tæt ved midnat og ved, at det ikke er spor realistisk. Eliteforskeren fra det prestigefyldte Harvard-universitet er måske også kende langsom til at lægge to og to sammen her og der, synes jeg, og desuden kan romanens skurk og snigmorder bemærkelsesværdigt ubemærket køre ind og ud af sit ellers meget kendte gemmested. Sådan er der flere lidt letkøbte, eller ikke helt gennemtænkte, passager.

Og selvom Dan Brown bestemt har sans for det dramatiske og storladne burde han måske huske sig selv på udtrykket “Less is more”, for romanens sidste omvæltninger, oven på alle de andre i tæt løb, tog næsten pusten fra mig og blev egentlig en tand for hæsblæsende. Lidt for meget flødeskum på lagkagen kan gøre én træt af flødeskumskager. Men; ikke desto mindre effektiv underholdning på knaldroman-niveau, med eksistentialistiske under- og overtoner, og med en forkærlighed for det historiske og kunstneriske.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter