0 kommentarer

Engle & dæmoner af Dan Brown

af d. 13. april 2005
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

448

Udgivet

2004

ISBN

87-990157-1-4

Originaltitel

Angels and Demons

 

I et laboratorium i det mægtige forskningscenter CERN i Schweiz, finder man en professor myrdet og brændemærket på den mest bestialske vis. Den amerikanske symbolforsker, Robert Langdon, tilkaldes for at hjælpe med at tyde budskabet i brændemærket og dette leder ham på sporet af Illuminati.
Illuminati er et ældgammelt broderskab, bestående af videnskabsfolk og altid af Den Katolske Kirke betragtet som en fjende. Det har rødder tilbage til bl.a. Galileo og en romersk billedhugger og arkitekt, Bernini.
Illuminati har imidlertid været betragtet som uddød de sidste 100 år, og det kommer derfor som et chok for den katolske kirke, at bevægelsen pludselig er i fuldt vigør igen.
Romanen er godt skrevet. Jeg læste den netop i f. m. at Pave Johannes Poul den anden døde, så det var ekstra aktuelt at læse de meget detaljerede beskrivelser af “konklavet” (Kardinalernes valg af en ny pave) og ceremonierne omkring dette.
Dan Brown skriver utroligt detaljeret om mange forskellige ting, lige fra forsøg med “Antistof” i laboratorierne på CERN, til beskrivelser af Vatikanets hemmelige arkiver, det Sixtinske Kapel o.s.v.
Bogen er meget handlingsmættet, nærmest “actionpræget” grænsende til det groteske. F.eks. da hovedpersonen lader sig falde ud fra en helikopter i 3 km højde, kun udstyret med en presenning på 3*4 meter, overlever det næsten frie fald, lander i Tiberen og efter et meget kort besøg på den nærmeste skadestue, fortsætter jagten på ondskaben.
Et direkte minus ved bogen er ligheden med forfatterens første bog “Da Vinci Mysteriet”. Hovedtrækkende i handlingen er stort set de samme, så Dan Brown skal tage sig lidt sammen når han skriver sin næste bog, ellers bliver der slet ingen stjerner til den.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter