0 kommentarer

Engel af nylon af Helene Uri

af d. 28. september 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

220

Udgivet

2009

ISBN

978-87-7955-679-9

Originaltitel

Engel av nylon

Udgave

1.udgave

 

Beate og Bernt skal være forældre. Beate har forberedt sig på moderskabet, glædet sig, siden hun blev gravid på bryllupsrejsen og straks fornemmede, at hun var gravid med en pige. Men da Fie bliver født føler Beate ikke den store moderkærlighed. Hun føler sig utilstrækkelig, falsk – hun efterligner andre mødre, læser bøger, finder fejl ved sin egen måde at gøre tingene på og retter ind.
“Jeg væmmes over det, jeg ved jeg vil møde: smilende lykkelige, vellykkede mødre, struttende af moderlykke, lysende af moderkærlighed, stopfulde af modergener og instinkter. Men jeg ved, at jeg kan lære nogle tricks af dem, jeg ved at jeg kan aflure dem nogle kneb. Og det ville også have set mærkeligt ud, hvis jeg ikke deltog.”

Beate en kvinde uden ret meget selvtillid, evigt bange for at andre – herunder hendes mand Bernt – skal opdage hvordan hun “i virkeligheden” er. Hun gemmer sig i sin skal, er udadtil den perfekte mor, men indeni kæmper hun med sine forkerte følelser – tanken om at hun ikke elsker Fie.
Da Fie dør forstærkes skyldfølelsen – skyld over ulykken, og endnu stærkere skyld over at hun ikke formåede at elske Fie mens hun levede. Men heller ikke nu viser hun sine følelser – men bevarer facaden, selvkontrollen. Janna: “Jeg bliver skræmt hver gang jeg ser Beate nu. Hun smiler, serverer te, siger at vejret har været godt i den sidste tid, hun ser på væggen bag mig og spørger, om jeg ikke har fået en ny sweater.”

Tilbageblik til barndommen, med lillesøsteren Janna, en maniodepressiv mor, en far der bare forsvandt ud af deres liv, da Beate var 10 år, giver et indblik i de 2 søstres forskellige roller i barndommen og sammenhængen med den måde de hver især er som voksne. Beate, storesøsteren, som blev pålagt det store ansvar for søsteren og moren og som bærer på en skyld over at faren forsvandt. Janna, der var smuk og altid den lille, som kunne forsvinde når moren var i sine “månefaser”, mens Beate blev tilbage og lyttede og trøstede. Moren, som var glad, rund og fuld af sjove indfald i sine lyse perioder – men som i sine depressive perioder var helt, helt anderledes, hvilket betød at de to piger altid var på vagt over for morens stemning.

Nænsomt afdækkes personerne og deres opfattelse af sig selv og hinanden, idet kapitlerne skifter mellem Janna og Beate som fortæller, hvorved man får begge søstres historie med deres erindringer og forskellige barndomsminder. Det er en rigtig dejlig bog, om søskenderoller, jalousi, moderskab – og om at føle sig forkert og utilstrækkelig. Og om hvordan to søstre, der er vokset op sammen, har oplevet tingene vidt forskelligt, men også har fælles erindringer og oplevelser der binder dem sammen. Jeg blev grebet af fortællingen og kom til at holde af både Beate og Janna. Helene Uri skriver virkelig godt, og holder læseren fanget, så man har svært ved at slippe bogen.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter