0 kommentarer

Endnu et bette nyk : erindringer fra efterkrigstiden af Gynther Hansen

af d. 26. maj 2011
Info
 
Sideantal

181

Udgivet

2003

ISBN

87-7739-638-3

 

Den sønderjyske forfatter Gynther Hansen har altid haft en underspillet fortællerstil i sine romaner.
Den dyrker han også i andet bind af sine erindringer, “Endnu et bette nyk”. Første bind, “Det var så det”, udkom i 2002 og sluttede med Anden Verdenskrigs ophør.
“Endnu et bette nyk” begynder med faderens død og ender lidt brat i midten af 50erne, da Gynther Hansen har færdiggjort sin uddannelse som bibliotekar – og er blevet far..

Styrken ved Gynther Hansens erindringer er den uprætentiøse og tætte skrivestil og en helt igennem ærlig måde at fortælle og huske på.
Han er et meget følsomt gemyt, når han 50 år efter beskriver sine samvittighedskvaler, da han som udstationeret dansk soldat i Itzehoe blev snydt af to kammerater – og i sin indberetning til systemet kom til at videregive kammeraters løgn.
Gynther Hansen skriver ikke med hård hud under hænderne, men stadig som den måske lidt nærtagende unge mand.
På den ene side er det et plus. Der efterrationaliseres og skønmales ikke, som det ellers er ganske velkendt i erindringslitteraturen.
På den anden side havde det heller ikke gjort noget, hvis Gynther Hansen havde stukket lidt dybere og havde analyseret mere og sat sine oplevelser ind i en større sammenhæng.
Han har heller ikke truffet et afgørende valg. Skal man skrive erindringer, skal læserne erfare så godt som det hele. Gynther Hansen har fra en tidlig alder lidt af depression og besøgt Augustenborg flere gange. Det har han aldrig lagt skjul på, blandt andet ved at fortælle dagbladsjournalister om sin sygdom. Men jeg synes nok, han underspiller sin indlæggelse på Augustenborg lige lovlig meget – blandt andet ved at bruge humoren om nogle af de typer, han møder blandt sine medpatienter.
Men hans erindringer kan især læses som en nøgle til en bedre forståelse af hans forfatterskab.

Gynther Hansens tekst er dårligt gennemlæst og fyldt med sjusk og stavefejl, som ikke hører hjemme i en bog. Store tyske byer staves næsten hele vejen igennem forkert: Bremerhafen, Osnabrük med flere. Maleren Edvard Munchs efternavn bliver til Munk, og Den hirschsprungske Samling i København staves uden ch. Det kendte jødiske navn Yehudi bliver i dirigentens navn til Yeludi og efternavnet også helt forvansket. En central gade i Haderslev, Gåskærgade, bliver til Gåsgærgade.
Vil forlaget Hovedland tages alvorligt?

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter