0 kommentarer

En vinternat af Simon Jonathan Sebag Montefiore

af d. 9. oktober 2014
Info
 
Sideantal

488

Udgivet

2014

ISBN

978-87-12-05025-4

Originaltitel

One Night In Winter

 

Kære Simon Sebag Montefiore

I ”En vinternat” følger vi overklassebørnene i Moskva. 2. Verdenskrig er lige slut og borgerne håber på et bedre Rusland, men til sejrsparaden d. 24 juni 1945 bliver to unge klassekammerater skudt som et resultat af Spillet. Det blev spillet af en gruppe af unge fra Stalins Kommuneskole 801, som skoler de højtståendes børn, og så Andrej der skiller sig ud ved at hans far er blevet arresteret og forsvundet, og at Andrej og hans mor har været bortvist fra Moskva i en periode. Alle de unge i gruppen bliver arresteret for at blive afhørt i hvad der egentlig skete der førte til 2 lig, men afhøringen ender med at de beskyldes for forræderi mod Stalin og hans regering.

Din bog starter ud med flere siders oversigt over de karakterer vi kommer til at møde i bogen, og hvilke familier de tilhører, og allerede der er jeg næsten ved at give op, da det virker uoverskueligt at skulle holde styr på så mange karakterer, og så med russiske navne. Det bliver dog lettere jo længere jeg kom ind i bogen, men jeg følte stadig at der var alt for mange personer at skulle holde styr på. Bogen starter ud med at vi følger historien fra Andrejs synspunkt, og pludselig ændrer dette sig til at man følger det fra alles synspunkter, inkl. Stalins. Dette syntes jeg blev til en rodet fortælling og jeg blev meget frustreret over dette valg.

Selve fortællingen om hvordan selv børn af højtstående personer i Rusland ikke er fredet for regeringens stramme greb, og hvordan unge russere blev indoktrineret syntes jeg var interessant, men selve historien fangede mig overhovedet ikke. Det er tydeligt at mærke at du har skrevet en bog der blander fakta og fiktion, og det er som sådan helt fint, men i dette tilfælde ville jeg måske bare hellere læse en biografi om en af de nævnte personer fra den tid.

Kærlig hilsen

Louise H.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter