0 kommentarer

En verdensomsejling under havet af Jules Verne

af d. 10. oktober 2001
Info
 
Sideantal

464

Udgivet

1999

ISBN

87-14-29535-0

Originaltitel

Vingt mille lieues sous les mers

Udgave

3.udgave

 

Klassikeren fra alle rigtige drenges bogreoler. Kaptajn Nemo og hans mystiske mandskab på ubåden Nautilus farer verden rundt og oplever de vildeste ting. Bogen er lige så eventyrlig som den er lærerig.

Hvad man først tror er et kæmpe søuhyre der vædrer krigsfartøjer på de syv have, viser sig at være Nautilus med den gale Nemo bag roret. Et hvalfangerskib med bogens fortæller ombord sætter ud for at lede efter ’uhyret’. Da skibet bliver angrebet af Nautilus redder Nemo ham fra druknedøden. De efterfølgende mange måneder holdes fortælleren fanget i den luksuriøse ubåd, og oplever verden fra en helt ny vinkel – nedefra.

Det mest interessante ved bogen er nok selve Nautilus. Den er formet som en fisk, med en stor metalfinne foroven der kan smadre skibe. De mange tekniske og videnskabelige forklaringer på hvordan ubåden virker er dybt fascinerende, og er Jules Vernes virkelige fingeraftryk. De lange passager med biologiske udredninger af fiskearter og koraller kan dog sagtens læses diagonalt, uden det går ud over bogens samlede indtryk.

Et andet spændende aspekt er Kaptajn Nemo. Han er sådan en man hverken elsker eller hader for de handlinger han foretager. Nemo afskyr krig i al dets væsen og gennem historien sænker han alle mulige slags krigsrelaterede skibe. Det er i sagens natur prisværdigt at han vil stoppe krig og fjendtlige aktioner, men det er uendelig dårlig karma at han gør det ved at drukne uskyldige sømænd og soldater.

“En verdensomsejling under havet” er lige så vigtig som Mads og Mette i de første skoleår.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter