0 kommentarer

En streg i vandet af Henning Pedersen

af d. 16. november 2018
Info
 
Sideantal

188

Udgivet

2018

ISBN

9788771532333

 

Er man til løgnhistorier og skipperskrøner, er Henning Pedersens “En streg i vandet” ikke sådan at komme udenom.

Det er svært at hitte rede i hvad der er fakta og hvad der er fiktion i denne bog. Forfatteren hævder at have hørt bogens historier fortalt af kolleger på søen for mange år siden, men om det er sandt eller om det også er fri fantasi, er ikke godt at vide.

En række fortællere disker op med hver sin historie, og den ene er mere utroværdig end den anden. Det er på ingen måde negativt, for er det ikke netop hvad vi forventer af en god skrøne fra De Syv Have? Og lige præcis fordi historierne er ude på overdrevet – og nogle af dem et stykke på den anden side overdrevet – så er de rigtig hyggelige.

Indrømmet, jeg er ikke sømand, har intet forhold til sejlads og til havet. Faktisk undgår jeg helst at tage til Vesterhavet, for det er jo bare vand… Så jeg er nok så langt fra målgruppen for Henning Pedersens bog som man kan komme. Derimod tænker jeg at den bør finde vej til ethvert lystfartøj der vipper rundt i de danske farvande. Så er der lidt at hygge sig med i havnen om aftenen.

Sproget er gammeldags og en smule klodset ind imellem, men det er i nogen grad med til at understrege historierne fra “gamle dage”. Man skal lige vænne sig til det, men derefter fungerer det fornuftigt.

“En streg i vandet” giver sig ikke ud for at være mere end let og underfundig underholdning, og skal heller ikke tages for mere. Tager man den for hvad den er, kan man forvente et par hyggelige timer i selskab med Jungmanden, Bådsmanden, Trikeren, Kahytsjomfruen, Kokken og alle de andre der hver især fortæller en historie fra deres liv.

Jeg har tidligere læst udgivelser fra forlaget Kahrius, og der har man tilsyneladende kun glittet papir i trykkemaskinen. Således også med “En streg i vandet”. Det betyder at bogen ser rigtig pæn ud når man åbner den, og er ganske forfærdelig at læse i hvis lyset falder lidt skævt på bogens sider. Det er lidt ærgerligt.

Alt i alt er “En streg i vandet” et hyggeligt bekendtskab, der måske kan inspirere læseren, og eventuelle tilhørere ved højtlæsning af bogen, til selv at finde på tossede historier.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter