0 kommentarer

En stjernesag af Helen Fielding

af d. 29. november 2002
Info
 
Sideantal

358

Udgivet

1998

ISBN

87-595-1008-0

Originaltitel

Cause Celeb

 

Helen Fielding skriver bare dejligt. Selv hvis læseren ikke er vant til at identificere sig med umulige heltinder, som altid træder lige ved siden af den rette vej, vil der være timers underholdning i hendes mandlige karakterer. Fielding er eminent, når det drejer sig om at skue mænd på graden af barbering – om man så må sige.

Hovedpersonen Rosie har jo et godt liv. Selvfølgelig har hun det. Godt job i London, gode venner og så er det jo klart, at hun må kaste sin kærlighed efter den fabelagtigt selvfede tv-stjerne Oliver. Intet liv er så godt, at man ikke kan smide det i grams. Oliver er simpelthen den største narrøv, men som de fleste af den slags kommer han forklædt. Faktisk ligner han til forveksling en skøn, intellektuel mand med masser af hår. Well.

En knust Rosie flygter til Afrika, hvor hun bliver leder af en flygtningelejr. Modsætningen mellem Londons hurtige gliden af på alt, der kræver hjerte og flygtningelejrens påtrængende rædsel, virker godt og stikkende.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter