0 kommentarer

En stille ild af P. B. Kerr

af d. 28. oktober 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

406

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7053-254-9

Originaltitel

A Quiet Flame

 

Femte selvstændige bind af Philip Kerrs formidable Berlin Noir-serie er præcis lige så elementært spændende og effektivt afviklet som dets forgængere. Kerr er en original, velsmurt og grundigt researchende skribent næsten uden svage punkter; jeg kan varmt anbefale at hoppe ud i hele forfatterskabet. Læg gerne ud med “En stille ild” – eller endnu bedre: Ryk tilbage til start; seriens første bind hedder “Martsvioler”.

Handlingen klipper frem og tilbage mellem Berlin 1932 og Buenos Aires 1950. Begge steder findes unge piger myrdet og med underlivet omhyggeligt bortopereret. Begge steder tyder meget på, at kendte, menneskeforagtende nazister er involveret på et eller andet plan. I Berlin den klumpfodede kvindebedårer Joseph Goebbels, i Argentina den berygtede kz-læge Josef Mengele.

I centrum for begivenhederne befinder sig som altid Bernie Gunther, den hårdkogte, rapkæftede, ubestikkelige og slagfærdige ekskommisær med et hjerte af guld. I Berlin forhindrede nazitoppen ham i at opklare de bestialske mord, i Buenos Aires giver en tvetydig oberst i det argentinske efterretningsvæsen ham en ny chance. Tampen brænder tilsyneladende i Alte Kameraden-netværket, som har skaffet stribevis af naziforbrydere nye identiteter i Argentina. Men disse mænd har alle en klar interesse i, at der ikke rippes for meget op i fortiden, og de vil gå til yderligheder for at beskytte deres hemmeligheder.

Bernies stædige kamp for at afdække de tragiske hændelse bringer ham i kontakt med en smuk, jødisk pige, hvis familie er forsvundet under uklare omstændigheder, men som ikke har råd til at betale for hans hjælp – ikke med kontanter i hvert fald. Hun har hørt om et dybt fortroligt Direktiv 11, men at søge videre i dette spor lader bestemt ikke til at være sundt for helbredet. Militærdiktaturet har en forkærlighed for at tvinge nyfigne modstandere på flyveture over dybt vand; uden faldskærm. Mere end én gang præsenteres Bernie for talemåden: ”I Argentina er det bedre at vide alt end at vide for meget”.

Selveste Evita Perón byder Bernie indenfor i det berømte, lyserøde slot. Langt fra sit sædvanlige helgenagtige image optræder hun her som en ædelstensbehængt demimonde, der kynisk køber folkets gunst for penge, som hendes diktatormand presser ud af nazisterne mod at give dem asyl i Argentina. Der er milliarder i puljen. Stjålet fra millioner af myrdede jøder.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter