0 kommentarer

En skrøbelig sandhed af John Le Carré

af d. 24. februar 2015
Info
 
Sideantal

349

Udgivet

2013

ISBN

978-87-638-2898-7

Originaltitel

A delicate truth

 

Det er sket ret ofte, at jeg har lukket en Carré bog efter sidste læste side og tænkt: Det var alligevel den bedste, han har skrevet! Ind imellem sker det også, at jeg tænker: Fin bog, men jævnt kedelig. Som f.eks. ”Den gode tolk” fra 2006 og ”Marionetten” fra 2008. Men at han som 82 årig udgiver et mesterværk som ”En skrøbelig sandhed”, kommer alligevel bag på mig. Det vil være for tarveligt at kalde det et comeback, for selv en halvkedelig Carré ligger langt over niveauet. Samtidig skylder jeg ham, at læse hans bøger mere end én gang. Ofte giver anden gennemlæsning et helt nyt syn på historien og åbner op for oversete genialiteter. ”En skrøbelig sandhed” var allerede god ved første gennemlæsning for knap et par år siden.

Bogen starter med en militær aktion på Gibraltar, som mellemled har den engelske kabinetminister sendt en pensionsmoden ansat fra udenrigsministeriet, for at overvåge indsatsen på stedet. Aktionen lykkes efter al sandsynlighed, men tre år senere møder den nu pensionerede Kit, der er blevet behørigt adlet, en af soldaterne fra aktionen, og det går op for ham, at alt ikke gik, som det skulle. Bogens egentlig hovedperson er ministerens privatsekretær, Toby Bell, der ikke bliver brugt som en privatsekretær nu burde bruges i et ministerium, så derfor bliver han naturligvis nysgerrig…

Carré beskriver vores helt således: “Han hed Toby Bell, og han var helt alene om sit kriminelle forehavende. Han var ikke styret af et ondsindet geni, en pengemand, en provokatør eller en skummel manipulator, der ventede henne om hjørnet med en attachetaske bugnende af hundreddollarsedler, og heller ikke af en aktivist med elefanthue. I den henseende var hen den mest frygtede skabning i vores tid: En mand, der traf sine beslutninger alene.”

Selv om tonen nærmest kan være ironisk og ind i mellem lettere lystspilagtig, så skal man ikke lade sig narre, for Carré har aldrig været mere klar i spyttet. Hans foragt for det øverste luftlag i de lovgivende gemakker i England og USA står mejslet med store typer. Han giver dem et ordentligt los i bagen. Bogen er mere handlingsmættet end nogen af dens 22 forgængere og virker på den måde lidt atypisk. Der er heller ikke overladt så meget til læseren, hvor man tidligere har siddet og grublet noget over meningen med det skrevne, så kommer alt frem i lyset her. Det virker som om Carré denne gang virkelig har haft en brændende inspiration, og hans konklusion er tydelig: ”Nu har vi fået nok af jeres ‘fejen ind under gulvtæppet’ og jeres ‘føren os bag lyset med løgnagtigheder, der får os i krig”.

Temaet i bogen er bl.a., som så ofte før i forfatterskabet, de moralske dilemmaer der opstår i arbejdet med fortrolige oplysninger. Carré har udtalt, at Snowden burde have en medalje. Jeg siger: ”Carré burde have Nobels litteraturpris”.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter