0 kommentarer

En ny tid af Ida Jessen

af d. 12. oktober 2015
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

208

Udgivet

2015

ISBN

9788702172881

Udgave

1. udgave

 

Ida Jessen er så bestemt en ganske kendt forfatter i Danmark.

Ida Jessen kan noget særligt med sproget – lad det være sagt med det samme. Hun skriver med en stikkende realisme, der går ind under huden på samme måde som Alice Munro – canadisk nobelprisvinder – som Ida Jessen da også sammen med sin mor ad flere omgange har oversat til dansk.

Ida Jessens nyeste blomst i litteraturens have er så afgjort ingen undtagelse, tværtimod – den er iøjnefaldende i sin originalitet og fylde; som en rose, der når højere op i atmosfæren end alle andre.

I “En ny tid” møder vi L. Høy. Hun er bosiddende i Thyregod, hvor hun i 1927 ikke kan meget andet end at være tilskuer til sin mand, Vigand, der er døden nær. Han har stillet diagnoser og rakt recepter ud mod mange mennesker i Thyregod, og nu rækker L. Høy ud mod ham i en afsluttende gestus.

Høy hilser friheden, der er på vej, velkommen. Synligt bliver det, at Høy snarere har levet under sin mand end på niveau med ham. Det bliver klart for læseren, efterhånden som handlingen, der for så vidt ikke er frembrusende og hidsig, men snarere tilbagetrukket og nøjeregnende, skrider frem.

Ida Jessen præsenterer perspektivet igennem L. Høys dagbog, der spænder sig ud omkring årene fra 1904 og frem til 1932, hvor altså 1927 er det skelsættende år, hvorom det meste forløber.

L. Høy er en typisk Jessen-karakter. I stedet for at beskrive hende som en underdanig og forsigtig kvinde, mod hvem livet har været hårdt, og som derfor synker tilbage i ’bitterhedens lænestol, der er så blød, at den er svær at kæmpe sig op af, når man først er landet i den’, portrætterer Jessen Høy som en slagfærdig og stærk kvinde, der tager kampen op med livet og ikke levner sorgen megen plads. Det er forfriskende, og en af de store kvaliteter ved romanen, og at man så tilmed får tegnet et godt billede af Thyregod i begyndelsen af det nye århundrede er simpelthen et godt krydderi.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter