0 kommentarer

En mand der hedder Ove af Fredrik Backman

af d. 15. december 2013
Info
 
Sideantal

358

Udgivet

2013

Originaltitel

En man som heter Ove

 

En forløsende historie om 59 årige Ove, der står fast på sine meninger og principper.

Oves kone er død, og Ove har besluttet sig for at begå selvmord for at slutte sig til hende i døden, men det skal vise sig slet ikke at være så let.

Han har gjort det hele klar, skrevet ned hvor vinterdækkene til bilen ligger, og lagt plastik ud, for at det ikke skal svine for meget, når han dør, så det ikke går ud over prisen på ejendommen og dem, der skal samle ham op. For det vil Ove ikke være bekendt. Hvad vi andre folk så ikke tænke?

Trods dette dunkle oplæg, er det en morsom og rørende fortælling om en mand, der har mistet sin kone, en mand, der er lidt vel meget ordentlig og forventer at andre opfører sig ligeså – og om de udfordringer, som Ove kommer ud for, da der flytter nye naboer ind på vejen. Naboer, der ikke lader sig afskrække af Oves barske og kyniske tilgang til andre mennesker og livet i særdeleshed – naboer, der vandrer ind i Ove og hans hjem med træsko på og gør en kæmpe forskel.

Med humor og underfundighed kommer man til at holde så meget af Ove, at man fremover slet ikke vil blive skræmt af gamle sure mænd – men tænke, mon der ikke er noget Ove inden i ham der?

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter