0 kommentarer

En lille bog om glæden ved at blive nattetisser. En underfundig beretning om tanker i natten af Flemming Jensen

af d. 28. november 2011
Info
 
Sideantal

142

Udgivet

2009

ISBN

978-87-11-40355-6

 

“Det er meget vigtigt! En ledelse må ikke vide noget om det, den leder – den slags foregår længere nede i systemet. Substansen er noget, man har folk til. Ledelsen skal bare lede. Ledelsesprincipper betragtes som universelle og gælder, hvad enten der er tale om en kulturinstitution eller en leverpostejsfabrik. Det eneste, der kan stikke en kæp i hjulet for implementeringen af inkompetent ledelse som gennemgående styringsredskab er medarbejdere, der er videns- og erfaringsbelastende. Faglig indsigt og holdning til substans vil altid være en hæmsko for udviklingen af en moderne virksomhed. Der er DR ikke alene.”

Ovenstående citat er guf for en venstreorienteret skolelærer. Når den lille samling af “tænksomme” tekster alligevel ikke får mere end tre stjerner skyldes det i al væsentlighed, at Flemming Jensens bog er præcis ligeså mainstream som han anklager DRs programmer og meget andet for at være. Hr. Jensen mener, at det at være oppe om natten giver en skøn anledning til eftertænksomme tanker. Men hvor er disse tanker henne? Jeg blev rigtig godt underholdt i de to timer det tog mig at læse bogen. Betragtningerne om glæden ved mad, Storebæltsbroens konstruktion, besættelsen af manna og meget andet gav mig reminiscenser om min egen ungdom, hvor mangt og meget fik et skud for boven – uden at jeg dog helt havde gjort mig klart hvorfor.

Bogen ER underholdende og for mig bekræftende i det, jeg allerede vidste. Men det er desværre ikke den øjenåbner, som den gerne vil være. Jeg får ikke ny indsigt i noget som helst, og mener ikke engang, at jeg “kender” forfatteren bedre efter at have læst disse betragtninger over livet og refleksionen i almindelighed.
Øv! Forordet, som var RIGTIG god litteratur fik mig til at forvente så meget mere end det jeg fik.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter