0 kommentarer

En kvinde i Berlin af Anonyma Anonyma

af d. 23. april 2011
Info
 
Sideantal

283

Udgivet

2006

ISBN

87-595-2397-2

Originaltitel

Eine Frau in Berlin

 

Der findes mange erindringer og dagbøger af tyske kvinder fra Anden Verdenskrigs sidste måneder i 1945.
Meget sjældent er de dog så velskrevne som tidsdokumentet “Eine Frau in Berlin”. Den berejste, belæste og intelligente forfatter har ikke villet lægge navn til tidsdokumentet, der er skrevet med blyantstumper i gamle kladdehæfter, mens barbariet af sult, vold og anarki gik gennem Berlins gader.
Når ulvenes lov gælder, viser mennesket ikke de pæneste sider frem, og det var ikke noget, forfatteren havde lyst til at skilte med i eftertiden i midten af 1950erne, da bogen udkom – på det amerikanske marked.
Når en russisk soldat sagde “Frau, komm!”, så vidste enhver kvinde i det østlige Tyskland, hvad der ventede hende. Men det var oplevelser, de fleste valgte at holde for sig selv efter krigen, hvor det blot gjaldt om at komme op af skidtet.
Den russiske besættelse bliver i bogen beskrevet på allernærmeste hold. Meget detaljeret og troværdigt beskrevet læser man om sult, plyndringer, voldtægter og henrettelser.

Dagbogen begynder med at fortælle om, hvordan samfundet bryder sammen med nazi-diktaturets opløsning. Uden at sige at Tyskland var normalt i 30erne og 40erne, så er det dog den allersidste normalitet og den allersidste civilisation, der forsvinder med kampene om Berlin, kapitulationen og de hævnende horder fra øst.

Nu er det barbariets, ulveflokkens og det sultende menneskes lov, der gælder. Alle almindelige relationer mellem menneskene hører op. Russiske soldater, der stinker af vodka, sved og lort fra fronten invaderer Berlins gader. Den skrøbelige civilisation erstattes af lovløshed.
Men “Anonyma” flæber ikke. Krystalklart ser hun sin chance i at bruge sit russiske som en slags tolk. Det vender dog hurtigt, da tropperne bagved rykker ind.
Ingen kvinder er fredet. Selv småpiger og bedstemødre bliver voldtaget, og mange ender med at begå selvmord.
Og her søger “Anonyma” beskyttelse ved at give de stærkeste hanner, hvad de vil have. Hun knytter sig først til en major, og da han er væk, til en officer, for ingen menig soldat tør at forgribe sig mod en øverstbefalendes kvinde.

Meget lidt går så ridderligt for, som det blev beskrevet i eftertidens kommunistiske propaganda i DDR, hvor massevoldtægterne var tabu. Og i det korrekte Vesttyskland var dette heller ikke noget, man talte højt om.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter