0 kommentarer

En kongelig læser af Alan Bennett

af d. 4. februar 2008
Info
 
Sideantal

124

Udgivet

2007

ISBN

978-87-02-06464-3, 978-87-02-06734-7

Originaltitel

The uncommon reader

 

At læsning kan være stærkt vanedannende er nok tydeligt for de fleste læsere af denne side. Men at læsningen kan være til skade for andre, se det er en helt anden sag. For hvad sker der, når dronningen af England pludselig ser glæden ved læsning? Pludselig bliver verden fjern og kedelig, rutinen i hverdagen bliver en pinsel, og den eneste kur er en ny bog.
At tænke sig, at det hele startede med de kongelige hunde! Hundene, som bare skulle gø og gøre sig til lige foran bogbussen – Så meget, at dronningen må undskylde til chaufføren. Og så bør hun jo låne en bog, og ved afleveringen af denne endnu en, og så ruller det ellers bare derudaf.

For resten af hoffet er læsningen en pestilens, som skal udryddes. Alle inspirationskilder til læsningen fjernes varsomt, men dronningens læselyst er lige ufortrøden. Den ødelægger hendes ellers upåklagelige påklædning; nu til dags kan hun have den samme broche på to gange i træk! Den fjerner hendes fokus! Tsk, tsk! Ikke engang vinke kan hun længere gøre med ordentlig interesse.

Bogen er hyggelig og skarp. Den giver et bidende billede af kongehuset, med en del selvironi om dronningens person. Den er lille og letlæst, og en smule speciel, men sjov på sin helt egen måde.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter