0 kommentarer

En kiste for meget af Georg Græsholt

af d. 14. december 2018
Info
 
Sideantal

202

Udgivet

2018

ISBN

9788793678545

Udgave

1. oplag 1. udgave

 

Det er efterår og Winnie skal af sted for at holde ferie med familien på Grand Canaria. Problemet er bare, at hun er graver i den lokale kirke, og gravermedhjælperen har allerede fået ferie. Men præstens datter Alma tilbyder at hjælpe til, det vigtigste i ferien er at solen bliver ringet op og ned, og sammen med sin ven Hugo klarer de to børn på 11 sagtens jobbet. Det viser sig dog hurtigt, at det der skulle være en stille og rolig efterårsferie, udvikler sig til en yderst hektisk uge for vores to venner. En kirkegård som er fredfyldt i dagslys, kan virke meget skræmmende når mørket falder på, lyde og skygger kan hurtigt udvikle sig til de rene spøgelser og skumle væsner, og når der så bevisligt lusker folk rundt, kan et job som klokker hurtigt virke skræmmende. Alma og Hugo er da heller ikke helt trykke ved situationen.

Er lidt langtrukken set som krimi og her hjemme var oplevelsen heller ikke det store gys, men den giver en meget fin beskrivelse af de forskellige arbejdsopgaver tilknyttet kirken. Sproget er meget behageligt og indlevende, og passer godt til målgruppen de 10 til 12 årige. Bogen er løbende illustreret med fine stregtegninger af Michael Pedersen som underbygger handlingen.

Georg Græsholt (1961) er sognepræst i Kvaglund og Hjerting, og ‘En kiste for meget’ er hans tredje børnebog. Selv mener han at målgruppen er bredere en den biblioteket anbefaler, nemlig 7 til 14 år. Som højtlæsning mener jeg han har ret hvad de 7 år angår, men om en 14 årig føler sig fanget af bogen, er jeg lidt mere i tvivl om.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter