0 kommentarer

En hund ved vejen af Czeslaw Milosz

af d. 22. september 2012
Info
 
Sideantal

127

Udgivet

2012

ISBN

978-87-993773-1-2

Originaltitel

Piesek przydrożny

 

Hvordan anmelder man et værk, der ikke er et værk, og som man kun glimtvis forstår? For at være fair over for forfatteren, der er Nobelpristager og altså ikke nogen hr. hvem som helst, er det måske mest betimeligt at overlade ordet til hans danske forlæggere og til manden selv. Min egen vurdering kommer til udtryk i karakteren, men jeg erkender blankt, at den givetvis siger mere om min egen intellektuelle formåen end om Milosz’.

Fra forordet: “De i alt 100 aforismer, anekdoter, spørgsmål og sentenser, der er samlet i denne bog, repræsenterer hver især sådanne lysglimt, bevægelser og lyde, som ville være forsvundet for altid, hvis ikke digterens hænder havde fæstnet dem på papir.”

Et par udvalgte refleksioner, som er blandt dem, jeg forstår og holder af:

“GAMLE MENNESKER. Synet af gamle og grimme mænd og kvinder, ikke mindst af dem, der slæber sig af sted støttet til en stok. De er blevet forrådt af deres kroppe, der engang var smukke, ja, som engang dansede. Men i enhver af dem brænder bevidsthedens lys, og derfor undrer de sig: “Skal det nu være mig? Det kan da ikke passe!””

“AT MÆRKE INDEFRA. Når jeg skriver, forandres min bevidsthed. I stedet for at se mig selv indefra ser jeg nu andre, der ser sig selv indefra. Takket være dette kan jeg skrive om dem, og ikke kun om mig selv.”

“OPIUM FOR FOLKET. Religion, opium for folket. Til dem, der led, de fornedrede, de syge og de ufrie lovede den et liv efter døden. Men i dag er det omvendt. Den sande opium for folket er nu troen på intetheden efter døden. Den store trøst består nu i, at vi ikke bliver dømt for vores fejhed, fiaskoe, forræderier og mord.”

“ADVARSEL. De små dyr og insekter i tegnefilm for børn, de talende kaniner, hunde, egern, mariehøner, bier og græshopper, har lige så meget til fælles med rigtige dyr og insekter som vores forestilling om verden har med den virkelige verden. Husk det.”

“LÆRE. At tro, at man er vigtig og gradvist indse, at man ikke er det. Den opgave er stor nok til et helt menneskeliv.”

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter