0 kommentarer

En historie om vokseværk af Kim Fupz Aakeson

af d. 10. oktober 2006
Info
 
Sideantal

36

Udgivet

2006

ISBN

87-02-03852-8

 

Pers far har fået vokseværk, og vi ved alle, at det bestemt ikke er sjovt når ben, arme og hænder begynder at vokse. Far blev da også mere og mere irritabel, faktisk så irritabel at mor og Per blev helt bange for at sige noget. Hans hænder voksede, de blev store og grove. De ramte mor på kinden og Per i nakken. De håber begge, at hans vokseværk snart går over, så han bliver sig selv igen og de igen kan hygge sig sammen som en familie.

Temaet i billedbogen lægger op til en snak om et ubehageligt emne, nemlig vold i familien. Far ændrer sig og er slet ikke længere den far de ellers kender. Stemningen derhjemme bliver nærmest kold og uhyggelig. Per trives slet ikke og selv om lærere og andre voksne spørger hvad der er galt, siger han ikke noget om det. Hvorfor gør han ikke det? Vendepunktet bliver, da Per ligger i sin seng og far efterhånden fylder så meget i hele huset at Per slet ikke kan få luft. Per når til den svære erkendelse, at han selv og mor ikke længere kan blive hos far. Per og mor føler dog ikke at de forlader far, for det er ikke længere far men derimod en ond drage som er flyttet ind i stedet.

Det er et vanskeligt emne at tage op med børn, dét at en forælder ændrer personlighed og familieidyllen og trygheden forsvinder. Kim Fupz Aakeson og illustrator Lilian Brøgger formår på utrolig flot vis at illustrere og beskrive kompleksiteten i det og hvor skræmmende det opleves for et barn, når de trygge rammer ikke længere er der.

Bestemt ikke nogen hyggelig bog og jeg tror heller ikke det er én børn vil tage frem igen og igen, men det er en god bog som man ikke glemmer, når man har læst den. Jeg synes personligt, det er en utrolig smuk og rørende fortælling, som går lige i hjertekulen. Selvom det selvfølgelig er en sørgelig slutning, sidder man alligevel med en fornemmelse af, at det hele måske alligevel bliver godt igen for Per og mor. Da de står og venter på bussen på sidste side, formår de igen at se lidt glade ud. Noget der bare ærgrer mig lidt er, at det skal være Per, der tager beslutningen om, at nu er det nok. Synes det er meget ansvar at lægge på et barns skuldre og jeg synes det er et forkert signal at sende til de børn der læser bogen, at de har et medansvar og noget at sige i hvorvidt de skal blive i situationen eller ej.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter