0 kommentarer

En helt anden historie af Håkan Nesser

af d. 7. maj 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

520

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7053-135-1

Originaltitel

En helt annan historia

 

Her er så en ganske fornuftig kandidat til ferielæselisten!

Historien foregår i den opdigtede, svenske by Kymlinge, med vicekriminalkommisær Gunnar Barbarotti som hovedperson.

Vi følger politiets arbejde med at fange en noget utraditionel morder, som sender breve til Barbarotti privat, med navnene på sine ofre. Samtidig får læseren serveret afsnit med “dagbogspassager” fra morderens fortid.

Gunnar Barbarotti er en udmærket hovedperson og man hygger sig i hans selskab. Hvad enten det er hans samtaler – og pointregnskab – med Gud, hans kærlighedsaffære med jordemoderen Marianne, politiarbejdet eller hans delebørn og ekskoner, der er temaet.

Han er anderledes end den gængse, mainstream krimihovedperson, som går sine egne veje, og ofte kommer voldsomt på tværs af overordnede og kollegaer, i direkte karambolage med morderen osv. Faktisk gør Barbarotti – for det meste – som der bliver sagt, og opfører sig i store træk som en del af holdet. Nesser skildrer hans udvikling og tanker meget troværdigt og dygtigt.

For mig går romanen dog lidt i tomgang på et tidspunkt, sådan ca. i midten. Især fordi det pludselig går meget stærkt til sidst, og man går glip af en del, som denne læser i hvert fald gerne havde læst mere om. Måske er det for at give et realistisk billede af politiets opklaringsarbejde, som går i ring, følger blinde spor og i lang tid ikke rigtigt kommer nogen vegne, men jeg synes der var ca. 150-200 sider som gentog sig selv lige lovligt meget. De aftener var det noget nemmere at lægge bogen fra sig end i starten og slutningen!

Nesser skriver godt, lægger spor ud i sin egen roman, som læseren efter lyst kan gå tilbage og udforske, og går heller ikke af vejen for at drille lidt. Her et citat fra en af de sidste sider af bogen (s. 515)

“‘Gør det’, sagde Barbarotti. ‘Og hav en god ferie. Men hvad skal jeg egentlig skrive ind i notesblokken?’ ‘Stol aldrig på en forfatter’ sagde Eva Backman. ‘det troede jeg ellers var fremgået med al ønskelig tydelighed.”

“En helt anden historie” vandt en pris som bedste svenske krimi i 2007, og jeg synes klart den ligger over gennemsnittet.

Første bind i serien om Barbarotti hed “Menneske uden hund” og tredje bind i serien skulle komme til næste forår en gang.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter