0 kommentarer

En fjern hvisken af Kate Morton

af d. 17. marts 2013
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

573

Udgivet

2011

ISBN

978-87-638-1979-4

Originaltitel

The Distant Hours

 

Den unge kvinde Edie arbejder på et forlag og er meget glad for bøger. Hendes forhold til sin mor er ikke det bedste, men det var hende der vækkede interessen for bøger, da hun forærede Edie bogen ‘Den sande historie om Muddermanden’, da hun lå syg som barn. Denne bog kommer til at betyde meget for Edie, og da hun ved et rent tilfælde finder ud af, at hendes mor under 2. Verdenskrig var evakueret til det slot hvor bogens forfatter boede, er hendes nysgerrighed vakt. Hvorfor har moderen aldrig fortalt dette? Hvilke hemmeligheder gemmer hun på? Edie besøger en dag det gamle slot og møder nu forfatterens 3 døtre, der nu er meget gamle. De bor stadig på slottet, der langsomt er ved at forfalde om ørene på dem. Især den yngste søster Juniper vækker Edies opmærksomhed. Hun er fanget i sit eget sind efter en forfærdelig skuffelse i ungdommen og det står nu klart for Edie at hendes egen mor har en vis del i denne tragedie. Langsomt forsøger hun at genskabe begivenhederne, men det er svært, når modstanden møder sig fra alle sider. Men sandheden skal frem i lyset for enhver pris!

Bogen er ganske medrivende og Morton er en meget god fortæller. Historien er måske lidt tynd, men spændingen er skam intakt hele vejen igennem. Historien bliver fortalt af både Edie, hendes mor samt de 3 søstre på slottet. Alle har deres at fortælle og man aner at der var været indtil flere ulykkelige familiehistorier i fortiden. En god roman fra Kate Mortons hånd, dog synes jeg hendes bog “Den glemte have” var lidt mere spændende.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter