0 kommentarer

En familiehemmelighed Af Eric Heuvel

af d. 21. juni 2014
Info
 
Sideantal

62

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7085-420-7

Originaltitel

De ontdekking, oversætter: Per Vadmand ; Hanneke Bons

 

Hvad skete der i Holland under 2.verdenskrig og hvordan var det at leve i en familie som var splittet mellem den nazistiske ideologi og den ikke-nazistiske?

Eric Heuvel, som selv er hollænder, har i samarbejde med Modstandsmuseet Friesland og Anne Frank huset skrevet denne bog og selvom det er en ganske kort fortælling på kun 62 sider, giver den meget stof til eftertanke.

Det er en historie i en historie, da vi møder drengen Jeroen til at starte med. Holland skal til at fejre dronningens fødselsdag og han leder efter ting, som han kan sælge på et loppemarked, i anledning af denne mærkedag. Han beslutter sig for at besøge hans bedstemor, da hun har et spændende loft som er fuld af spændende ting. Det mest interessante han finder er en scrapbog, og heri finder han både udklip fra aviser samt et billede af hans bedstemor. Der er en ganske særlig historie bag dette billede og det er denne, som bedstemoren begynder at fortælle ham. Hun begynder at fortælle om tiden fra hun var 12 år gammel og fremad, da det er på dette tidspunkt hun starter sin scrapbog.

Året er 1938 og hun bor sammen med sine forældre og 2 brødre i Amsterdam. En dag flytter der nye naboer ind og de kommer fra Tyskland. Datteren i familien er på samme alder som bedstemoren, der bærer navnet Helena og hendes nye veninde hedder Esther. Umiddelbart er de 2 piger ret ens, men vi lærer hurtigt at Esthers familie er blevet nødt til at flygte fra Tyskland, da de er jøder og vi ser gradvist hvordan deres hverdag ændres og en dag må de forsøge at drage videre, men kan de nu nå det inden de bliver sat i koncentrationslejr?

Alt i alt en fremragende fortælling om hvad der skete i Holland dengang. Jeg har for nyligt læst “Danmark Besat” som viste det danske standpunkt, men det er interessant at læse og se sig frem til hvad de andre lande foretog sig. Heuvels tegninger er rigtig gode og han er god til at illustrere hvad der foregår uden at det bliver for voldeligt. Alt i alt en fint illustreret graphic novel som formidler 2.verdenskrig rigtig godt og den er bedst til teenagere samt voksne, da børn nok ikke helt forstår, hvor problematisk denne tid var.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter