0 kommentarer

En delikatesse af Muriel Barbery

af d. 11. december 2011
Info
 
Sideantal

134

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7973-504-0

Originaltitel

Une gourmandise

 
“Jeg er verdens største madkritiker. Med mig er denne underkendte kunstform blevet ophøjet til de højeste sfærer. Hele verden kender mit navn… Jeg har skabt og omstyrtet berømte navne, jeg har optrådt som den benhårde og nådeløse mester… i aviser verden rundt.”

Voilà, så er den 68-årige hovedperson i “En delikatesse” behørigt præsenteret. Et gastronomisk geni, en blændende skribent, en hjerteløs tyran. Elsket af få, hadet af flere. I skrivende stund ligger han på sit dødsleje med to dage tilbage. Det har han det fint med; om blot han kunne genkalde sig en længst glemt smag, der har forputtet sig i erindringen.

I hastige krydsklip følger vi hovedpersonens særdeles livagtige smagsoplevelser – og hans omgivelsers syn på mandens kvaliteter og moral. Konen, datteren, portnersken, hunden, katten, ja, endog en skulptur af Venus inddrages som sandhedsvidner. De mange stikpiller, der fyres af, er ikke just sukkerbelagte; især den berømte fars og de forsømte børns gensidige afsky rammer en nerve.

Sanselig madglæde oser frem overalt. Bogen er et heltekvad, hvor heltene er, ofte upåagtede, smage og dufte. Hele to sider helliges tilberedningen, smagen, følelsen af grillede sardiner. Her er en indlevet hyldest til lindetræsblomsternes honningduft. Sashimi beskrives så suverænt, at man pludselig længes efter en mundfuld rå laks. Ja, selv den friskplukkede tomat ophøjes: “… min tunge blev oversprøjtet med dens lunkne, generøse, pragtfulde saft, hvis grundlæggende ædelhed køleskabets nedkøling, vineddikens krænkelse og oliens kunstige adel kun tjener til at tilsløre.”

Sjovt nok bliver “En delikatesse” en slags spændingsroman på liv og død, for når hovedpersonen monstro at finde sin smag, inden hjertet siger stop? Og hvilken smag er det i givet fald? Jeg kan garantere en overraskelse – samt at madanmelderen i dødsøjeblikket finder selve livets mening.

Stilen er charmerende fransk, gammeldags kultiveret, lidt højstemt – endskønt forfattet af en begavet yngre kvinde. Netop yngre læsere vil måske stejle over de forsirede sætningskonstruktioner, mens en anden én skutter sig af hygge i bevidstheden om, at alting jo også var bedre i gamle dage…

Bogen er veloplagt oversat af Agnete Stjernfeldt Dorph. Om man nedstirrer eller nidstirrer, og om et brød er klæbrigt eller klægt er en smagssag – jeg foretrækker sidstnævnte former. Bon appétit!

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter