0 kommentarer

En dag i Ivan Denisovitjs liv af Aleksandr Solsjenitsyn

af d. 28. august 2008
Info
 
Sideantal

154

Udgivet

2003

ISBN

87-00-37921-2

Originaltitel

Odin den' Ivana Denisovitja

 

Nyligt afdøde Alexander Solsjenitsyn indledte sit forfatterskab med denne tankevækkende roman.

I arbejdslejren følger vi fangen Sjuhov fra tidligt om morgenen til han udaset går i seng. Hans forbrydelse er, at være undsluppet tysk krigsfangenskab. Så må han være tysk spion, vurderes det. Han straffes med 10 år i fangelejr.

Livet i lejren leves i det små, for kulden er gennemtrængende, arbejdet hårdt, og undertrykkelsen systematisk. Men i det indre er Sjuhovs overlevelsesinstinkt vågent. For at kunne overleve i det ubarmhjertige miljø, i alles kamp mod alle, gælder alle kneb. De svage dør og de kreative overlever.

Metodisk gennemgår vi alle dagens små kampe med medfangerne og vagterne. Der er ingen højtravende retorik, næsten igen tillægsord, og ej heller voldsomme dramaer. Kun denne ene dag. Monoton, grå og tung. 3653 af dem.

Uden at moralisere leverer Solsjenitsyn gennem fortællingen en klar anklage mod det menneskeskabte helvede som det sovjetiske Gulag-system var for de mennesker, som i millionvis trællede og gik til grunde i lejr-systemet. Fængslet i årevis på det tyndeste grundlag, eller på rent opfundne anklager.

Den trøsteløse råhed som livet i arbejdslejren byder på betyder ikke, at romanen er uden følelser. Fortællingens lavmælte tone lader fangernes desperation over de umenneskelige vilkår sive stille ud under undertrykkelsens åg.

Læseren ledes til at forvente, at noget katastrofalt må undergå hovedpersonen i løbet af dagen. Men faktisk lykkes det ham at tiltuske sig en ekstra skål suppe, at undgå afstraffelse i arresten, og endda at føle sig nogenlunde tilpas ved byggeriet af en meningsløs mur i den bidende kulde. Men dette er det bedste man kan opnå. Nogensinde.

Handlingen drejer sig om fangelivets små kampe. Men det er også beretningen om individets kamp mod et system, som har alle intentioner om at tilintetgøre mennesket. En stille, men stærk roman.

“Over den nøgne steppe fløjter vinden. Om sommeren bringer den tørke, om vinteren frost. Aldrig har noget groet på denne steppe, slet ikke mellem de fire pigtrådshegn. Om du slider her til ryggen knækker, om du kryber på din mave, mad mejsler du ikke op ad jorden. Mere end ledelsen foreskriver, får du ikke, og på grund af kokkene, slavesjælene og driverterne ikke engang det. De stjæler her og de stjæler i lejren, men først og fremmest stjæler de på lageret. Og de, der stjæler, svinger ikke hakken. Men til os hedder det, hæng i og tag, hvad man giver jer. Den stærke suger den svage ud”.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter