0 kommentarer

En dag i Cairo af Elisabeth Flensted-Jensen

af d. 9. april 2016
Info
 
Sideantal

123

Udgivet

2016

ISBN

978-87-7973-785-3

Originaltitel

En dag i Cairo

 

Det er en spøjs roman at læse. Den er ikke særlig lang og man kommer ind i sådan lidt som om man er fluen på væggen i hovedpersonens liv og hverdag.

Den handler om en kvinde der skal holde et selskab om aftenen men hvor der ikke rigtig er styr på tingene, en situation hun faktisk har frygtet, da det er vigtigt alt er fuldstændigt i orden. Det hele skal jo helst se pænt ud ikke bare på overfladen, men rent faktisk også være det i virkeligheden.

Vi møder forskellige mennesker i løbet af den ene dag som vil følger. Der er dem der advarer hende imod at købe blomster hos nogen af de handlende. Der er chaufføren som hun til dels stoler på. Og mange andre. Og de udgør en vigtig rolle, da det ligesom er gennem dem vi oplever hovedpersonens dag og lettere kaos udspille sig.

Vi befinder os I Cairo, deraf titlen, og det er dagen for den egyptiske hærs første angreb på civile demonstranter, så der foregår meget rundt om ørerne på hovedpersonen. Noget er hun mere involveret i end andet. Og da hun ikke selv er fra Cairo ser hun tingene fra en udlændings synspunkt, endda en udlænding der har lidt mere end de fleste, så hun oplever situationen på en anden måde end de lokale.

Bogen er hurtigt læst. Efterlader ikke det store indtryk og giver ikke rigtig læseren en oplevelse. Man sidder mere tilbage og tænker gad vide hvad pointen er i bogen. Ja man følger kvinden og den ene dag i hendes liv og ja der sker da lidt ting undervejs, men det er ikke særlig fangende.

Bogen bliver desværre ikke noget hit hos mig, for jeg mangler simpelthen noget der kan holde mig fast til historien og noget der ligesom giver mig noget at tænke over. Desværre havde jeg mere fornemmelsen af at nu er den læst og det var det, videre til noget andet. Måske andre kan få større glæde af at læse denne lille roman end jeg kunne!

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter