0 kommentarer

En by i byen af Ed McBain

af d. 25. april 2015
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

245

Udgivet

1987

ISBN

87-15-01644-7

Originaltitel

Another part of the city

 

En stor Mercedes standser foran en italiensk restaurant, hvor en del af stam-klientellet er mafiahåndlangere. Tre mand springer ud og løber ind på restauranten, nedskyder ejeren og stikker af. Nogle dage efter bliver en muslimsk diplomat pløjet ned i lufthavnen af en salve fra et maskingevær.

Det kunne se ud som endnu en standard McBain, men det er ikke bare atter en station 87-krimi, for Carella og co. er langt væk. Her hedder hovedpersonen Reardon, han arbejder på station 5 og handlingen udspilles i virkelighedens New York.

Den umiddelbare reaktion på dette er modstand, for hvorfor skal vi lære ENDNU en flok betjente at kende? Den modstand falmer hurtigt, for historien rykker ad helvede til, det er McBain når han er på toppen, og plottet er skruet sådan sammen at det ikke var gået med det gammelkendte galleri.
McBain kendere er vant til at følge en flok betjente gennem hver enkelt historie, men her er fokus på Reardon, og ellers fortælles der om en rigmandsfamilie, der er ved at planlægge et aktiekomplot. Selvfølgelig er der en forbindelse fra morderne i Mercedesen og rigmandsfamilien, men hvordan det hænger sammen skal man være ualmindeligt snu for at gennemskue.

‘En by i byen’ overrasker positivt, den fænger og der sker tilpas uden at historien giver kald på den traditionelle McBain realisme.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter