0 kommentarer

En bøn for Eros af Siri Hustvedt

af d. 28. oktober 2013
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

248

Udgivet

2006

ISBN

87-91654-26-2

Originaltitel

A Plea for Eros

 
Siri Hustvedt er en af de forfattere, der sjældent skuffer mig, for hun skriver som regel intelligente og velskrevne bøger, der begejstrer mig. Desværre viste essaysamlingen “En bøn for Eros” sig, at være en fæl skuffelse.

Emnerne i de forskellige essays er spændende – kunst, litteratur, politik – alle de emner, der interesserer mig. Derfor burde Hustvedts essays i princippet også interessere mig og holde mig fanget – men det er bare ikke tilfældet.

De fleste af forfatterens essays er for tunge – og de er i særdeleshed for lange. Hustvedt er for længe om at komme frem til sine pointer, og det bliver trættende i længden når man læser og læser og føler forfatteren træder vande.

Enkelte essays er rigtig fine i sine beskrivelser af forholdet mellem mennesker – især vil jeg fremhæve samlingens sidste essay “Uddrag af en historie om det sårede selv”, der er intet mindre end fremragende – velskrevet, overbevisende og intelligent.

Desværre er de fleste andre essays intetsigende, for lange eller for tunge, og derfor lander jeg kun på 2 stjerner. De 2 stjerner gives fordi jeg formåede at læse bogen færdig og fordi der trods alt er glimt af fremragende fortællinger i samlingen. Helhedsindtrykket er desværre temmelig dårligt, og jeg kan derfor ikke anbefale denne essaysamling.

Skal man læse Hustvedts bøger vil jeg anbefale, at man læser hendes romaner i stedet for hendes essays – et godt sted at starte er romanen “Det jeg elskede”.

Lån bogen på Bibliotek.dk
Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter