0 kommentarer

Embryon af Kirsten Schmidt

af d. 13. december 2015
Info
 
Sideantal

170

Udgivet

2015

ISBN

978-87-996888-6-9

 

Jacob er vred på sin mor. Nej, der er faktisk nok for mildt. Han afskyr hende, han hader hende, han vil hende ondt, og han vil stille hende til regnskab. Og jeg kan godt forstå ham, for hans mor er mildest talt syg i roen. Hun har, allerede inden Jacob blev født, besluttet sig for, ikke at nære varme følelser for ham og det gennemfører hun med perfektion. Hun er så god til at lukke sønnen ude, at hun og faderen bliver skilt og Jacob har en god barndom sammen med sin far.

Men Jacobs far dør og Jacob skal ”hjem” til mor og bo. Kan mor da opretholde afstanden til sin egen søn, når nu han er så tæt på. Ja. For kvinden er som sagt syg, eller i hvert fald følelsesmæssigt skadet i en sådan grad, at hun ikke er i stand til at opsøge sin egen helbredelse.

Med hjælp fra en utrættelig lærer der ikke giver op uanset hvor meget pis Jacob kaster i hovedet på ham kommer Jacob ud af folkeskolen med en okay eksamen og kommer endda i gymnasiet.

På gymnasiet møder Jacob Lærke som han er voldsomt fascineret af. For Lærke er ungdomsoprør i fuldt flor. Lærke er fuldstændig ligeglad med, hvad omgivelserne tænker om hende og dog.

For da Jacobs mørke for alvor banker på, og han ikke længere synes at han magter livet er Lærke der for ham. Og for hans mormor og for Bent. Stakkels lille, stærke Lærke der i kraft af Jacobs store krise får genetableret et fornuftigt forhold til sit bagland, og derigennem finder styrken til at være der for andre, sig selv inklusiv.

Embryon har sin styrke i personkarakteristikkerne. Især Jacob, Lærke og Bent står skarpe og gennemarbejdede. Jacobs udviklingshistorie er overbevisende, og vi tror på, at han har det, der skal til, for at blive et helt menneske, psykisk set. For fysisk bliver han aldrig hel igen. Og den scene, for det går op for Jacob er også der hvor vi tydeligst ser, hvor stor skade hans mors afvisning har gjort.

”Jeg hørte min egen stemme indeni, men det var en meget yngre stemme, den lød nøjagtigt som da jeg var barn:

Mormor!” græd den, ”Mormor jeg har mistet min arm!” jeg mærkede, hvordan det begyndte at svie i øjnene, og jeg så for mig, at jeg begravede hovedet i hendes bløde, lodne sweater, og slog armene – begge to – om hendes liv, som puttede jeg mig ind til en stor, dejlig trøste-bamse: ”Jeg er så ked af det, mormor, jeg har mistet min arm!” hulkende og snøftende, men jeg bekæmpede det. Ingen skulle se mig sådan. Når man er et mislykket misfoster, kan man ikke græde ud hos nogen,”

Men Jacob kan græde ud hos nogen. Hans far rummede ham, selv når han havde allermest brug for det, senere var det læreren Michael og nu Lærke. Jacob har lært at lukke andre ind, at være lille og afhængig af andres velvilje og derfor kommer han så langt med sin heling at han, i bogstavligste forstand, kan pisse på sin mor og hendes vrangforestillinger.

Når Embryon trods de flotte og overbevisende personskildringer ikke når op at ringe skyldes det plottet – eller rettere mangel på samme.

Bogen er selvfølgelig ikke en krimi, selvom man kan sige, at det myrdede er Jacobs selvforståelse. Derfor er der heller ikke som sådan brug for et plot. Alligevel har Kirsten Schmidt valgt at lade den bagvedliggende årsag til moderens had til Jacob være skjult, og dermed også hvor han ifølge hende har fejlet big time. Og det er det plot, den detalje, der er skjult og alligevel ikke skjult. Jacob er skildret som en forsmået ung mand, men en kvik en af slagsen, og det undrer mig såre, at han ikke for længst selv har opklaret, hvori hans brøde består. Det havde jeg ærligt talt regnet ud for længst.

Om pointen fra forfatterindens side er, at Jacob er så følelsesmæssigt skadet, at han ikke evner at se, den forklaring der hopper rundt lige for næsen af ham, skal jeg ikke kunne sige. Men i forhold til det samlede billede af Jacob irriterer det mig, at han trods sine åbenlyse forcer ikke ser det samlede billede før end han får det skåret ud i pap.

Når det er sagt, er Embryon dog bestemt en læseværdig bog, der i kraft af persontegningerne og tematikken omkring svigt, genetik og følelsesmæssige relationer giver stof til eftertanke.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter