0 kommentarer

Elsker, elsker ikke af Jennifer Weiner

af d. 2. november 2019
Info
 
Sideantal

382

Udgivet

2019

ISBN

9788771483406

Originaltitel

Who Do You Love
på dansk ved Poul Henrik Westh

 

Elsker, elsker ikke af Jennifer Weiner er for dig med hang til de kærlighedsromaner, hvor der ikke er for meget på spil.

Bogen handler om Rachel og Andy, der som børn møder hinanden på hospitalet. Nogle år efter møder de igen hinanden, og forelskelsen blomstrer mellem de to teenagere, der bor i hver sin stat og kommer fra hver sit miljø. På trods heraf forsøger de at holde fast i hinanden og det spirrende forhold mellem dem. De bliver voksne, arbejde og voksenlivet kalder, og de glider fra hinanden. Mange år senere møder de igen hinanden, men vil kærligheden holde denne gang?

Som udgangspunkt lyder det ikke som om, at der som sådan sker en hel masse i romanen. Og det gør der egentlig heller ikke. Hele plottet drejer sig om kærligheden mellem de to karakterer, og hvordan de håndterer livets med- og modgang på hver sin måde. Så hvis man søger noget med mere på spil eller mere handling, er dette nok ikke den rette bog. Er man i stedet interesseret i varm hyggelæsning med kærlighed for alle pengene, kan man roligt læse Elsker, elsker ikke. 

Plotmæssigt synes jeg ikke, at bogen har meget at byde på, og den er også ret forudsigelig. Måske endda også ret kliché. Karaktererne sagde mig såmænd heller ikke så meget, og jeg fandt til tider Rachel ret irriterende. Men Weiner har så let og indlevelsesrigt et sprog, at jeg alligevel lister mig op på 3 stjerner. Og så var det da også hyggelig feel-good læsning – jeg kunne bare godt have brugt noget mere. Konflikt, uforudsigelighed, bare et eller andet, der havde gjort historien mere interessant.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter