0 kommentarer

Elleve dage i Berlin af Håkan Nesser

af d. 16. april 2016
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

349

Udgivet

2016

ISBN

978-87-7146-510-5

Originaltitel

Elva dagar i Berlin. Oversat af Jan Mølgaard

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

”Noget budskab har jeg ikke. Men jeg vil gerne sprede en helt almen tolerance over for menneskeligt vanvid” Astrid Lindgren. (Bogens forord)

Endnu en finurlig og spøjs bog fra Håkan Nessers hånd – med hovedpersoner, der ikke er som de fleste. Nesser har tidligere lagt handlingen for sine bøger i hhv. New York, London og Winsford – denne gang er vi kommet til Berlin.

Vi møder Arne Albin Hektor Murberg, en ung mand i 30’erne. Arne er lidt langsom i det – efter en ulykke, hvor han sprang på hovedet i en sø i sommerferien efter sjette klasse, blev han ikke rigtigt sig selv igen.

Arne er vokset op i den tro, at hans mor, Violetta Dufva, døde, da han var et år. Han har altid haft tre forældre – sin far, farbror Lennart og tante Polly – som har beskyttet ham og værnet ham mod verden. På sit dødsleje fortæller hans far, at hans mor slet ikke døde – i virkeligheden stak hun af til Berlin med en troubadour, og faren får Arne til at love, at han vil tage til Berlin og finde hende. Farbror Lennart mener nok, han kan lære Arne tysk – han har jo selv lært tysk i realen i tresserne! ”Rudimentært. Det betyder, at du ikke behøver at kende hvert eneste ord. Bare de vigtigste. Scheisse og Krankenhaus for nu at tage to eksempler.”

Professor Litvinas står for at blive udskrevet fra en psykiatrisk afdeling, hvor han har tilbragt de sidste 3 år. Det er af stor betydning, at det sker netop nu – for han har lagt planer, og planerne skal føres ud i livet på det helt rigtige tidspunkt og på rette sted. Han mangler blot at skaffe sig en hjælper.

Beate er født som den yngste i en stor søskendeflok, hun er et svageligt barn, slet ikke robust som sine brødre, og en dag hører hun sin far, præsten, omtale hende som ”en ulykke”. Hun har et særligt tæt forhold til sin morfar, som fortæller eventyr, maler fantastiske billeder med eventyrlige motiver, og som holder særlig meget af Beate. Lykken er, da hun i firehundrede og ti nætter kommer til at bo hos Morfar og hans pjuskede hund af blandet race – ved navn Geraldine Patel.

Handlingen følger Arnes elleve dage i Berlin – og hvilke elleve dage. Arne oplever mere end han har oplevet i hele sit liv. Og han finder ud af, at han kan klare meget mere end hans onkel og tante har tiltroet ham. Uden hastværk, ved hjælp af et slidt kort, gode råd og kloge ord, som dukker op i hans tanker, samtaler med helten Perry Mason – og en due ved navn Evart Taube – masser af mad (bl.a. currywurst, købt hos Hr. Imbiss…) og et par nye, gule sko, finder han ud af at komme rundt i Berlin. Og en dag får han hjælp af en ung kvinde i kørestol.

”Elleve dage i Berlin” er endnu en skøn bog fra Nesser. Igen har han brugt fantastiske, fantasifulde navne til sine personer, og igen bevæger de sig på flere planer. Også sproget er finurligt og underfundigt, de små fortællinger, f.eks. om, hvordan Arnes forældre mødtes, er skønne. Bogen er skrevet med fantasi og lune – og en nænsomhed og omsorg for de svage eksistenser. Bogen omtales i forlagets pressemeddelelse som ”et eventyr for børn over atten år i Tage Danielssons og Astrid Lindgrens ånd”. Og i et eventyr kan alt ske. Man kan rejse 400 år tilbage i tiden – og i ethvert eventyr vinder de gode over de onde. Prinsen og prinsessen får hinanden til sidst. Således også i dette.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter