0 kommentarer

Eliksiren af Kristoffer Jacob Andersen

af d. 17. december 2015
Info
 
Sideantal

81

Udgivet

Silhuet

ISBN

978-87-998094-0-0

Udgave

1.

 

Magi! Det var min første tanke, da jeg bladrede igennem bogens flotte sider. Og så var jeg ellers klar til en rejse!

En hjemløs pige, Helene, modtager et sært tilbud af en mand, Laurits. Hun skal røre i en gryde én gang om ugen i et år, og hun får en masse penge for det. Men den simple opgaven bliver hurtig mystisk, og hendes nysgerrighed vækkes. Hun får hjælp af hjemløse Jens, som har været der for hende, mens hun voksede op. Opgaven, som ellers virkede harmløs, bliver til en farlig opgave.

”Hvor himmelsk.” Jens slikkede sig om munden. ”Lad os smage på herlighederne.”
”Tror du, det er smart?” Helene havde håbet, at Jens kunne fortælle hende noget om eliksiren. Laurits var helt sikkert tosset, men der var noget ved den drik.
Jens svarede ikke, tømte bare flasken og grinede til hende med sine brune tandstumper. ”Udsøgt. Det smager som…”
Hans ord gled over i et skrig. Derefter knækkede han sammen og tog sig til munden.

En spændende lille sag, som jeg læste på en dag. Den er rå og grafisk, spændende og voldelig. Jeg undrede mig over, at den var fra 12 år for den var kort og lignede mere en børnebog. Men man skal jo ikke dømme en bog på sit cover, og det må også gælde opsætning. Den var alt for kort til mig, så jeg håber det er en serie. Men handlingen er bestemt for ældre børn, for den er meget voldelig.

Siderne ligner pergament med alkymistiske symboler og tegninger. Det er vildt flotte tegninger i hele bogen, som holder læser ekstra godt fanget i den mystiske verden, som Kristoffer Jacob Andersen har lavet.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter