0 kommentarer

Elefantpassernes børn Af Peter Høeg

af d. 15. oktober 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

379

Udgivet

2010

ISBN

978-87-638-1467-6

 

Historien tager udgangspunkt i en pudseløjerlig familie bestående af et sæt forældre, deres tre børn, bedsteforældre og en hund bosat på den lille ø, Finø og omgivet af et lokalsamfund befolket af diverse “skæve” typer. Hele familien fremstår både som nogle lidt sære typer, måske nærmest excentriske, men samtidig også yderst begavede.

Skæbnen vil dog at børnenes forældre en dag forsvinder sporløst og ungerne begiver sig ud på et eventyr fyldt med udfordringer og mange overraskende elementer. Vi snakker om en skøn pærevælling af biljagt i hestevogn, lyssky personer, ny adelige og deres sære ideer, internationale spioner, religiøse overhoveder, livvagter og det offentlige på menneskejagt efter børnene.

Hele tiden dukker der nye små spor op og bedst som man troede, at nu var løsningen lige fremme, tager historien en ny drejning. Jeg slugte bogen råt for den var simpelthen så fængende.

Handlingen bliver fortalt via den yngste dreng (14 år) i familien. Sproget i bogen er lige så finurligt som personerne og har en raffineret humor, som man hurtigt kommer til at elske. Jeg har grint mange gange undervejs af de mange sjove udtryk og sammensætninger.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter