0 kommentarer

Eksemplariske idioter af Ermanno Cavazzoni

af d. 4. maj 2010
Info
 
Sideantal

165

Udgivet

2010

ISBN

978-87-7973-363-3

Originaltitel

Vite brevi di idioti

Udgave

1.udgave

 

Verden er befolket af idioter, hvis man skal tro Ermanno Cavazzoni. For selvom de 31 historiers hovedpersoner er meget usædvanlige på hver deres måde, så er de personager, som kalder dem for idioter heller ikke for kløgtige. “It takes one to know one” – kan man måske sige…
Cavazzoni sætter med denne bog fokus på vores opfattelse af normer og normalitet, og tilmed også på vores personlige identitets skrøbelighed.

Det er en sørgmunter bog, man morer sig selvfølgelig over de skøre skæbner. Men mange af de såkaldte idioter er højst nogle fjolser og endnu flere er blot ulykkelige mennesker! Nogen er bare dumme og nogen er endnu mindre begavede. Mange lider helt klart af psykiske forstyrrelser og det er dem, der danner baggrund for de mest interessante historier..

Det er næsten som om idioter, tåber, autister, særlinge, tvangsneurotikere, demente, paranoide, sinker, tosser mm. er et fedt for Cavazzoni. Det er en noget middelalderlig opfattelse af mennesker, der nutildags påduttes en diagnose og kommer under forskellige former for behandling. Det er tidligere tiders landsbytosse, som har fået lov til at overleve hos Cavazzoni. Men det usædvanlige er, at i de fleste historier er hovedpersonen langtfra den eneste idiot! I mange af historierne er der lærde doktorer eller professorer, som nødvendigvis skal gøre sig kloge på idiotens “tilfælde” og følgelig fremturer i deres egen tåbelighed..

Jeg kan godt li’ historierne, hvor idiotien er udtryk for en person, der har sin egen verdensopfattelse og livsfilosofi. Som manden i “Fartens fjende”, der var fuldstændig rystet over himmellegemernes bevægelser og især Jordens fart: “108.000 km i timen, er De med? ..Det er jo sindssygt. Teoritisk set burde vi fastspændes med sikkerhedsseler”. Og udfra hans egen logik har han jo ret. Og hvis man ikke er i stand til at abstrahere fra det i dagligdagen, så må man jo blive tosset!

En række små notitser om selvmord virker noget malplacerede på mig. Disse selvmord er de alle udtryk for ulykkelige og depressive mennesker, som ikke længere kan klare deres situation! Den eneste idiot her, må være den forfatter, der medtager deres skæbner i en bog, der skal forstille at være morsom!

En anden af Cavazzonis bøger ligger til grund for en af Fellinis dejlige, skøre film og jeg kan da godt genopleve noget Fellini-stemning med disse idiotiske eksempler – undskyld “eksemplariske idioter”.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter