0 kommentarer

Ej så svært af Martin Jensen

af d. 1. november 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

214

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7955-641-6

 

“ej så svært” foregår i årene 1953-1957, og vi ser verden gennem Kajs øjne. Kaj er ved bogens start en lille dreng på 6 år, og hans verden består først og fremmest af familien – mor, far, lillebror Jørgen, Farmor og onkel Willy. Snart udvides verden – Kaj starter i skolen, hvilket bliver en stor skuffelse for den lille begavede dreng, der allerede kan læse – men tvinges til at sidde og kede sig i timerne med “i-s siger is”, selv om han læser flydende. Skolens bibliotek er også forbudt område, og Kaj, der har glædet sig til skolen og bøgerne, ydmyges og skuffes:

“Han har stadig hånden om Kajs nakke, da han fører ham ud i aulaen og lukker døren ind til biblioteket. Kaj mærker gråden presse på, synker og husker pludselig historien, frk. Lorenzen fortalte dem i bibelhistorie, om de to første mennesker, der blev jaget ud af Paradisets Have.”

Sommerferierne hos Poul og Margrethe er en dejlig tid for Kaj, han går til hånde i butikken og får lov til at læse i Pouls bøger.

Kaj hører og opfatter meget af det de voksne taler om – men alligevel er der meget han ikke forstår, specielt hvad angår krigen og far, Pouls og onkel Willys roller under krigen. Og han tør ikke spørge sin far, fornemmer at han skal holde for sig selv, hvad han opfanger under de voksnes samtaler. I skolen udsættes han for et groft overgreb fra nogle større drenge – og lærerne vender ryggen til og lader det passere. Først der får han en snak med sin far, som skrider til handling, og det løser op for knuden i maven på Kaj.

Martin Jensen forstår at skrive, så man let kan leve sig ind i den verden, Kaj lever i. Bogen giver samtidig et godt tidsbillede af Danmark i starten af 50’erne, en tid der stadig var præget af krigen. Om at være barn i 50’erne, og om hvor ondt børn kunne behandle hinanden – med de voksnes accept. Om klasseforskelle, forskelsbehandling og familiesammenhold. En rigtig god bog!

Lån bogen bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter