0 kommentarer

Efter midnat af Haruki Murakami

af d. 7. november 2008
Info
 
Forlag
Omslag
Sideantal

217

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7955-611-9

Originaltitel

Afutâ Dâku

Udgave

1.udgave

 

Som altid har Murakami skabt noget særligt. Denne gang ved at beskrive hændelser, der alle finder sted i løbet af én nat; fra lidt i midnat til omkring klokken syv næste morgen. Og i denne ene nat formår han at finde nok at skrive om, til at danne en hel roman – Og faktisk en god en af slagsen!

Mange skæbner kan nå at sammenflettes i løbet af en enkelt nat – Meget kan ændre sig, meget nyt kan ske. Og alligevel er der ikke meget der inderst inde er ændret, når solen igen står op.

Vi møder den unge Mari. Hun sidder på en døgnåben restaurant, og som det umiddelbart ser ud, vil hun gerne blive der, læsende, så længe som overhovedet muligt. Hun kan ikke sove. I modsætning til en anden kvinde, der slet ikke kan vågne op igen.

Endnu en kvinde bliver udsat for vold, en mand udfører den – Begge dele fører forviklinger med sig.

Alt i alt en sammenflettet historie, der ikke giver svar på alle de spørgsmål, den stiller. Dog en letlæst bog, ikke nær så kompliceret som andre af hans bøger – Stadig uden dog på nogen måde blot at være ordinær. Der er stadig mystik gemt i natten.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter