0 kommentarer

Dværgen fra Normandiet af Lars-Henrik Olsen

af d. 28. december 2007
Info
 
Sideantal

357

Udgivet

2007

ISBN

87-562-7676-1

 

Bemærkelsesværdig og velskrevet historisk skildring af slaget ved Hastings, for ikke at nævne en fremragende fortælling om pigen Fifa og hendes liv på klosteret. Biskop Odo af Bayeux kommer til klosteret, for at tildele dem det ærefulde hverv, at skabe et kæmpe billedtæppe, som skal berette om det berømte slag. Fire piger bliver udvalgt til opgaven, og den ene af dem er den kun tiårige Fifa. Hun kom til klosteret som spæd, da hendes mor på grund af ulykkelige omstændigheder, fandt sig tvunget til at aflevere hende i klosterets varetægt, da hun ikke selv magtede at passe hende. Sin far har Fifa ingen viden om, og ingen i klosteret kan fortælle hende noget om ham.

Arbejdet med at sy tæppet bliver i særdeles en anderledes oplevelse for pigerne, som ellers kun kender verden, som den er inden for klosterets mure. Den muntre og forunderlige dværg Turold leder og fordeler arbejdet og til at fortælle om selve slaget, er der den tilfangetagne Ligulf, som kom til klosteret liggende stærkt forkommen bag på en vogn. Gennem samværet med pigerne og Turold får han langsomt livsglæden tilbage igen.

Fængslende og rørende fortælling. Personligt synes jeg da, at det er interessant at høre om Slaget ved Hastings samt tilblivelsen af det berømte tæppe, men selve historien om Fifa, Ligulf, Emma og staldkarlen overskygger det, da man bliver grebet af personernes skæbner.

Læserens nysgerrighed pirres gennem pigernes arbejde med det detaljerige tæppe og de dertil hørende spændende, men til tider blodige, beretninger. Hvis man ikke kender så meget til Bayeux-tapetet, findes der bagerst i bogen illustrationer af tæppets motiver med henvisninger til, hvori bogen der fortælles om det.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter