0 kommentarer

Dukkebarn af Carin Gerhardsen

af d. 6. august 2014
Info
 
Sideantal

339

Udgivet

2010

ISBN

978-87-7055-820-4

Originaltitel

Mamma, pappa, barn

 

Et spædbarn bliver fundet i et krat, og tæt ved finder politiet hans mor myrdet. Ingen af dem virker til at være savnet af nogen, hvilket dog langt fra er tilfældet. I nærheden er en 3 årig pige vågnet op til et tomt hjem, og hun forsøger på hjerteskærende vis at klare sig alene. Hun får kæmpet sig op til telefonen på kommoden og får tilfældigvis ringet til pensionisten Barbro, der straks fornemmer at noget er galt. Hun forsøger at få pigen til at sige hvor hun bor, hendes efternavn osv, men Barbro får kun meget få oplysninger ud af hende. Det er dog nok til at hun starter sin egen redningsaktion, politiet har nemlig andre sager at tage sig af. For udover det forladte barn og den myrdede mor, er en ung pige fundet myrdet på Finlandsfærgen. Sjøberg og hans folk er på sagen, og det viser sig at den unge Jessica ikke kom fra et helt normalt hjem. Man mistænker straks hendes kæreste, der også har sit at slås med, men er han virkelig en forbryder? Pludselig opstår der sammenhænge mellem de 2 drabssager, og det skal gå stærkt, hvis der ikke skal opstå endnu en ulykkelig hændelse.

Denne krimi er virkelig spændende, og hvilket plot! Bogen blev læst på meget kort tid, og især handlingen med den stakkels lille pige alene hjemme vakte gru. Gerhardsen kan sit kram, og hovedpersonerne som går igen fra seriens første bind, får mere substans nu. Petra får nye overraskende oplysninger om den voldtægt hun var udsat for, og Sjøberg døjer stadig med mærkelige mareridt. “Dukkebarn” kan dog sagtens læses uafhængigt af “Pandekagehuset”, og den får hele 5 stjerner. God god god!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter