0 kommentarer

Duften af kaffe af Malene Dietz

af d. 4. juni 2009
Info
 
Sideantal

205

Udgivet

2009

ISBN

978-87-567-9218-9

Originaltitel

Duften af kaffe (dansk)

 

Maja har styr på sit liv. Hun har en dejlig kæreste der hedder Sebastian, lækker lejlighed, godt job og det hele ville være gået op i en højere enhed hvis ikke der lige kom en fest i vejen. Under den fest drikker Maja for meget, Sebastian går i jaloux vrede og da han kommer tilbage er Maja forsvundet. Maja ved dog ikke hun forsvandt før morgenen efter, hvor hun med bragende tømmermænd konstaterer, at manden ved siden af hende i sengen IKKE er hendes sædvanlige sengepartner. Faktisk har hun aldrig set ham eller hans lejlighed før. Og fra det øjeblik går hele læsset i stykker.

Normalt er jeg lidt forbeholden ang. dansk chick-lit – der findes lidt af hvert i genren når danske forfattere forsøger sig i den, men “Duften af kaffe” klarer sig faktisk meget godt. Plottet er en smule overdrevent men hvis mit liv gik i stykker og begivenhederne efterfølgende blev skrevet ned, så ville nok have visse sammenlignelige punkter. Og heldigvis har Dietz sørget for at holde den humoristiske tone gennem hele bogen.

Den er let at læse, nok også nem at glemme igen, men for et par timers fornøjelse er den udmærket.
Tag den med på ferie eller lignende 😉

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter