0 kommentarer

Dronningen uden spejl af Lorenzo Silva

af d. 8. november 2010
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

373

Udgivet

2010

ISBN

978-87-91392-30-6

Originaltitel

La reina sin espejo

 

Ruben Bevilaqua (“bare kald mig Vila”) er en lakhat, hvilket ikke er det samme som en narhat, men derimod et medlem af den spanske halvmilitære politienhed Guardia Civil, som tidligere optrådte iført sort, trekantet lakhat. Guardia Civil tager sig generelt af mere overordnede, landsdækkende opgaver, som f.eks. terror- og narkobekæmpelse.

I “Dronningen uden spejl” skal Vila sammen med sin noget yngre assistent, Virginia Chamorro,
opklare mordet på en landskendt tv-stjerne, Neus Barutell, som var i gang med at lave et program om prostitution og misbrug af mindreårige østeuropæiske piger. Sporene fører til Barcelona og parret indleder et tæt samarbejde med det catalanske politi. Dette involverer en del mennesker og fører til lidt rigelig meget snak om selvstyre, kompetenceområder og indenrigspolitik. Det var vel nok dejlig enkelt dengang Mrs. Marple eller Holmes & Watson kunne klare ærterne alene!

Vila forekommer som en usædvanligt ærlig, redelig og beskeden person, som gerne lader andre tage æren for sit arbejde, hvis blot skurkene bliver fanget. Han er næsten for god til at være sand, lidt af et dydsmønster. Men det er ok, han har trods alt også svage sider. Han er i perioder depressiv med følelser af ensomhed og utilstrækkelighed, en mand i midtvejskrise. Han er oprindeligt psykolog, men forlod faget i skuffelse over den bedrevidende og nedladende attitude, som efter hans mening var dominerende blandt fagfællerne. Han er belæst med et intellekt som giver indtryk af, at han kan tale med om hvad som helst, hvilket han i denne historie får rig lejlighed til at demonstrere.

“Dronningen uden spejl” refererer til Lewis Carrolls “Alice bag spejlet”, som Neus benyttede som udgangspunkt for at skrive om sit eget liv i en slags dagbog. Jeg kan desværre ikke påstå, at jeg blev særligt engageret af dette litterære hovedbrud, som virker lidt for konstrueret..
Derimod synes jeg det er rigtigt interessant, at læse om Vila’s sjælekvaler, hans modne refleksioner over livet, som han jo ikke tager let, selvom hans omgang med kollegerne rummer megen humor.

Jeg kan godt lide krimiserier, som giver læserne mulighed for at følge med i hovedpersonernes liv, og opleve at der sker en udvikling fra bog til bog. Så det er lidt synd, at udgivelserne på dansk ikke følger den oprindelige kronologi, selvom de godt kan læses selvstændigt. Men man kan jo håbe på at de kommer alle sammen hen ad vejen – for bøgerne om sergent Bevilaqua er bestemt værd at vente på…

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter