0 kommentarer

Dronning af blod af Anika Eibe

af d. 28. februar 2008
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

363

Udgivet

2007

ISBN

978-87-990842-2-7

 

I oldtiden var en kvinde ikke bare en kvinde, men også en eftertragtet handelsvare, der kunne bruges som alliance-skaber og sejrstrofæ. Dette var virkeligheden for den ægyptiske kongedatter Arsinoe, der som 16-årig bliver gift med den midaldrende konge af Thrakien, for at skabe alliance i en tid præget af mange krige.
Hun forelsker sig dog i sin mands søn af første ægteskab, og dette får katastrofale følger for den unge kvinde og hendes omgivelser. Men Arsinoe er en klog kvinde, der formår at skabe gunstige forhold for sig selv, til trods for mange personlige tragedier.

Med “Dronning af blod” har Anika Eibe skabt en skøn roman, der foregår i oldtidens Ægypten og Grækenland. Det var en tid præget af store stridigheder, og mangt et land skiftede konge fra det ene øjeblik til det næste. Igennem Arsinoes øjne ser vi, hvor hurtigt sejr kan vende sig til nederlag i en tid, hvor det ikke hører til sjældenhederne, at sønner dræber fædre, brødre dræber brødre og alle kan blive ramt af intriger.

Romanen summer af liv og fantastiske beskrivelser af hverdagen i et kongepalads. Den er meget velskrevet, og man er godt underholdt fra start til slut både rent historisk samt menneskeligt for at høre Arsinoes skæbne til ende.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter